Internetudbyder i Århus vil ikke tjene penge

Ren og billig IP-forbindelse til folket! Bolignet Aarhus startede som non profit og er det stadig. Nu udvider de.

"Man kunne spare så sindssygt mange penge."

Michael Hansen er klar i mælet, når han forklarer, hvorfor en flok århusianere for ti år siden, i år 2000, snakkede om at oprette deres egen forening til at levere først telefoni - og siden internet - i Århus.

Ti år efter udvider foreningen endnu engang. En boligforening med 1300 lejemål slutter sig til Bolignet Aarhus, og dermed er de oppe på 13.000 lejemål i 12 boligforeninger.

"Vi skal bare have omkostninger dækket, så kan vi gøre det langt billigere," siger Michael Hansen, projekt- og salgschef i Bolignet Aarhus.

En god del af kunderne, 5000 lejemål, er studerende, der bor i universitetsbyens kollegier. Nogle af de fattige unge er glade for, at de kan få 4/1 internet og telefoni til knap 100 kroner om måneden, mens andre går efter de højere hastigheder 53/53 og jubler over, at det ikke er en assymmetrisk ADSL-forbindelse, men at Bolignet Aarhus i stil med fiberselskaberne leverer ren IP-forbindelse.

"Alle de her studerende burde jo egentlig læse deres lektier, men som spillere er de jo jubelglade for vores rene forbindelse," siger Michael Hansen med et smil.

Bolignet Aarhus, der som forening ikke skal levere et afkast til nogle ejere, har deres eget fibernetværk i Smilets By. Foreningen leverer både fiber og kobber de sidste meter hen til slutkunden. På kobberet bruger selskabet en standard cat6 kabling. Det er kobber twisted pair, der er snoet, så de undgår elektrisk støj. Michael Hansen siger, at foreningen kan levere op til en gigabit frem til slutkunden, men at flaskehalsen i øjeblikket er kundens udstyr, der typisk kun går op til maksimum 100 Mbit/s.

I begyndelsen koblede Bolignet Aarhus sig på Oranges internetcentral i Århus, og nu lejer foreningen sig ind i et fiberkabel til København, så de kan få billigere priser på internetadgangen. I dag har foreningen mere end 12 peering-aftaler, hvor de deles om internetadgang, med forskellige udbydere. 

Da de startede op i Århus, var det en drøm fra bunden, siger Michael Hansen, der har været med i ni år.

"Der var en masse nørder, der godt kunne tænke sig at lave det, og der var en masse økonomer, der godt kunne tænke sig at regne på det," siger Michael Hansen, der selv er ingeniør af uddannelse.

Hård branche
I dag er Bolignet Aarhus et professionelt foretagende med syv fastansatte og syv deltidssupportere.

Det går dog - ifølge Michael Hansen - ikke stille for sig, når de leger blandt de store drenge.

"Det er en hård branche, for så snart nogen finder ud af ruske sig ud af den gamle måde at arbejde på, så kommer angrebene," siger Michael Hansen, der af samme årsag er påpasselig med ikke at fortælle for meget om, hvordan deres forretning er bygget op.

"De sidste par år har været slemt. Konkurrencen er intensiveret. Det, at elselskaberne har haft svært ved at få succes, det gør, at de er blevet utroligt aggressive. Eksempelvis når de leverer uden binding, det viser, at de er desperate," siger Michael Hansen.

De "gamle" bredbåndsselskaber er dog også konkurrenter, men det er mest på prisen. De fleste danskere kender nemlig ikke forskellen på en ren IP-forbindelse og den mere ustabile - men ofte billigere - ADSL-forbindelse.

"Det, vi oplever, når nogen henvender sig og klager over, at vi er 10 kroner dyrere på en 12/1, så siger vi, at det er ligesom at sammenligne en ny med en gammel bil," siger Michael Hansen.

Et koncept som Bolignet Aarhus kan ikke komme op at stå over hele landet, vurderer Michael Hansen. For at levere de billige priser, skal der være en koncentration af kunder. Det er derfor kun lidt større byer som eksempelvis Silkeborg, hvor det kan lade sig gøre.

"Det kræver også, at mange er enige om at starte det op, og det er også en udfordring," konkluderer Michael Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere