Disney har for alvor fået vind i sejlene på nettet. På blot en uge har Disney solgt 125.000 downloads af film. Tegnefilmsgiganten er dermed i gang med at bevise, at salg over internettet går en stor fremtid i møde.
Disney har solgt filmene via den amerikanske iTunes, og indtil videre har de tjent cirka en million dollars (omkring 6 millioner kroner) på at sælge downloads. Det er endda sket ved blot at udbyde en lille del af Disneys enorme katalog af film. Indtil videre har det kun været muligt at hente 75 Disneyfilm ned.
Disney regner med, at de i løbet af et år vil tjene omkring 50 millioner dollars (omkring 295 millioner koner) på at tilbyde folk at downloade film.