Så meget overvåges vi: 100.000 logninger pr. dansker

Overvågningen af danskernes kommunikation vokser. Men bliver internetlogningen overhovedet brugt til noget?

Sidste år foretog teleselskaberne 550 milliarder registreringer af tele- og internettrafik i Danmark, skønner selskaberne selv. Det oplyste brancheorganisationen Telekommunikationsbranchen over for en kreds af folketingspolitikere i går.

Det svarer til, at teleselskaberne i gennemsnit laver 100.000 registreringer pr. borger. Det er en del mere end forrige år, hvor teleselskaberne loggede 84.000 oplysninger pr. borger.

"Jeg vil ikke forholde mig til værdien af logningen - det synes jeg, politiet skal gøre - men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er proportionalt, om det er besværet værd i forhold til den værdi, det skaber," siger Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien til ComON.

Teleselskaberne har siden 2007 logget tre forskellige informationer: Teletrafik,  internetsessioner og IP-adresser. Telegiganten TDC logger 600 millioner internetsessioner om dagen, og Jakob Willer anslår, at internetlogningen omfatter langt over halvdelen af den samlede logning.

"Politiet fremhæver tit værdien af logningen i forhold til teleoplysninger - hvem taler med hvem, og hvor befinder folk sig henne med deres mobiler - men vi har ikke eksplicit fået oplyst værdien af, at vi også indsamler data om internetsessioner. Det synes jeg , vi mangler at få belyst," siger Jakob Willer.

Teleselskaberne har ikke et eksakt beløb på omkostningerne, men Telekommunikationsindustrien anslår, at det kostede 100 millioner kroner i oprettelse i 2007 og 50 millioner kroner om året i drift. Det betyder, at logningen samlet set har kostet teleselskaberne 300 millioner kroner om året.

Internetlogningen består af det Cisco-udviklede Netflow record: For hver 500 IP-pakker, logger teleselskabet pakkens traffikinformationer, såsom afsender, modtager og tidspunkt. Teleselskaberne logger ikke dataene inde i pakken.

Teleselskabernes anke over for internetlogning er desuden, at det er relativt nemt at omgå, og at det er en dansk særregel, der går udover kravene fra EU-reglerne. Et land som Sverige har eksempelvis valgt ikke at logge internetsessionerne, siger Jakob Willer.

Poliet beder langt oftere om informationer om telelogninger end internetlogger. I 2008 indhentede politiet 3.489 tele-oplysninger fra logningen. Af disse var 134 af tilfældene anmodninger om internetlogger. I 2009 var det fulde antal steget til 4.045, hvoraf 151 var tilfælde, hvor politiet søgte informationer om logninger af internetsessioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere