Den norske afdeling af ComputerCity er havnet i en pinlig affære efter at have solgt en pc, som viste sig at være brugt.
Ifølge den norske avis Aftenposten købte en 41-årig kvindelig kunde en pc til 9500 norske kroner hos forhandleren i byen Bærum, hvor hun fik at vide, at hun havde gjort et godt køb.
Hjemme i stuen pakkede kvinde sin pc ud af den forseglede plastemballage. Men under installationen gav maskinen derefter en fejlmelding, og efterfølgende dukkede en allerede navngivet bruger op på skærmen.
Hos Computer city kan man angiveligt ikke forklare sagen, men nøjes med den forholdsvis skarpe iagttagelse, at »noget« må være glippet i de interne rutiner.
»Når vi tager en pc retur, skal den ikke gensinstalleres og sælges som ny. Der må være opstået en fejl,« siger forhandleren til Aftenposten.