Internettet spiller en stadig større rolle i vor tids industrialiserede samfund, hvor næsten alt er koblet sammen i netværk, og hvor mange edb-systemer kan rammes over Internettet. Derfor har USA's præsident Bill Clinton netop bedt om 2.8 milliarder dollars til at bekæmpe specielle former for krigsførelse, skriver The Industry Standard, herunder eventuel krigsførelse på Internettet. Man frygter at blandt andet USA's forsvar og centrale dele af landets infrastruktur og økonomi vil blive udsat for cyber-angreb, udført af hackere som betales af fjendtlige magter.