Internet-børsmægler går ind på det danske marked

E*TRADE Nordic har indledt et samarbejde med det danske Difko Børsmæglerselskab, der tilbyder handel med aktier og obligationer over Internet. Samarbejdet betyder at Difko Børsmæglerselskabs web-tjeneste på sigt skal integreres med amerikanske E*TRADEs teknologi.


E*TRADE Nordic indskyder kapital i Difko Børsmæglerselskab, hvorved de opnår en ejerandel på 51%. Selskabet skifter herefter navn til E*TRADE Danmark.


I marts 1998 introducerede Difko Børsmæglerselskab, som de første i Danmark, køb og salg af børsnoterede aktier og obligationer på Nettet. Difko Børsmæglerselskab har allerede samlet over 3.000 kunder. Hidtil har Difko Børsmæglerselskab været et datterselskab i Difko Gruppen, hvis forretningskoncept er salg og administration af finansieringsprojekter.


For E*TRADE er der tale om endnu et skridt på vejen mod den globale vision, der går ud på, at en E*TRADE kunde skal kunne handle værdipapirer hvor som helst, når som helst og på alle markeder verden over.


"Vi lancerede den svenske E*TRADE site i begyndelse af juni 1999. Men det danske marked er på mange måder forskelligt fra det svenske. En stor del af handlen med aktier og obligationer er relateret til pensionsopsparing, og det er forbeholdt banker, forsikringsselskaber og pensionskasser at beskæftige sig med det. Vi tror, at markedet for privat aktiehandel kommer til at udvikle sig meget hurtigt fremover. På mange måder er det derfor særligt interessant at markedsføre budskabet, at privatpersoner selv bør tage magten over deres opsparinger", udtaler Johan Brenner, adm. direktør i E*TRADE Nordic.


Samarbejdet med E*TRADE bringer Difko Børsmæglerselskab A/S op i den globale superliga af Internet-børsmæglerselskaber med hensyn til produkter, teknologi og serviceydelser.


For de 3.000 eksisterende kunder i Difko Børsmæglerselskab A/S betyder samarbejdet med E*TRADE, at de inden for relativ kort tid vil få mulighed for at handle på andre aktiemarkeder end det danske, og de vil få tilbudt en række andre serviceydelser.


Adm. direktør i Difko Børsmæglerselskab A/S, Denis Lewinsky, der har stået for opbygningen og udviklingen af selskabet, fortsætter nu som adm. direktør for E*TRADE Danmark. E*TRADEs danske website vil blive udviklet med udgangspunkt i Difko Børsmæglerskabs eksisterende web-tjeneste, DBS-Online.


"Det vil give de eksisterende kunder på DBS online talrige fordele", siger Denis Lewinsky. "Med E*TRADEs globale brand og netværk er vi overbevist om, at vi vil få en stor gennemslagskraft på det danske marked. For at øge kundegrundlaget vil vi bruge langt flere midler på markedsføring end tilfældet har været for DBS-Online."


Finansielle tjenester med handel af aktier og obligationer på Nettet har lokket investorer fra hele verden til E*TRADE Group. Virksomheden har over 1,5 millioner kunder og håndterer dagligt tre gange så mange transaktioner som hele Københavns Fondsbørs. E*TRADE findes i dag i USA, Canada, Australien, Frankrig, Sverige, England og Japan.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Also A/S
    Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

    Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

    05. februar 2025 | Læs mere


    Sådan automatiserer du med Copilot

    Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

    06. februar 2025 | Læs mere


    Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

    Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

    25. februar 2025 | Læs mere