Mobiler med Windows Mobile er ikke i højkurs i USA.
Android er ved at vinde indpas på det amerikanske marked, viser nye tal fra comScores. Den store interesse for Addroid kommer især i kølvandet på den amerikanske operatør Verizons kampagne for Motorola Droid.
comScore spurgte 2.300 købere, hvilken mobil de havde planer om at købe inden for de næste tre måneder. Tallene afslørede, at 17 procent har planer om at anskaffe sig en Android-mobil inden for de næste tre måneder, mens 20 procent har iPhone på ønskelisten.
På listen med 12 modeller var der ikke en eneste Windows-mobil. Derimod dominerer BlackBerry, Android og iPhone.
iPhone unikke position skyldes især App Store, som Apple bliver ved med at sætte nye standarder for, lyder det fra Mark Donovan, vice president hos comScore.
Han forklarer videre, at BlackBerry stadig er førende hos business-folk, mens Android får større og større momentum hos udviklere og forbrugere.
Læs mere om undersøgelsen her.