I den netop offentliggjorte undersøgelse fra PLS Consult og Dansk Dataforening, IT i praksis 1999, er et af resultaterne at det offentlige har taget begreber som e-service og elektronisk forvaltning til sig. Mange institutioner tilbyder Internettet som informationskanal til borgerne. Samtidig er Internettet på vej til at blive hvermandseje. Ifølge den seneste opgørelse fra Gallup er ca. 30% af de danske husstande koblet op til Internettet. Mange har adgang til Internet via deres arbejdsplads. Over 77% af adspurgte virksomheder i en undersøgelse fra Danmarks Statistik angav, at de havde eller forventede at få Internetadgang.
Inden for de næste par år kan man forestille sig at alle danskere har adgang til Internet enten hjemmefra, via arbejdsplads eller via offentlige datastuer (f.eks. biblioteker).
Hermed vil borgernes mulighed for kommunikation med det offentlige via Internet blive forøget. Internettet har "åbent" 24 timer i døgnet mod den normale kommunale åbningstid fra kl. 9 - 15.
Det offentligt er så småt i gang og har fundet ud af, at man kan spare mange ressourcer ved enten at lade borgerne søge oplysninger på Internet eller lidt mere avanceret at lade borgerne taste oplysninger om sig selv ind i skemaer og derved spare tastearbejde. Vi kender det allerede fra selvangivelsen, hvor det har været muligt via Internet og telefonen at indtaste rettelser til de oplysninger skattemyndighederne allerede havde om os.
Der kører i øjeblikket en hel del pilotforsøg om digital forvaltning overfor virksomheder, der via www.indberetning.dk f.eks. kan indtaste stamoplysninger om virksomheden, skatteoplysninger og oplysninger om medarbejderforhold (ATP, feriepenge etc.). Når disse oplysninger én gang er givet, behøver virksomheden ikke at oplyse og genindtaste allerede afgivne oplysninger. Det har sparet meget papirarbejde hos både virksomheder og det offentlige.
Dansk Dataforenings bestyrelse har i et høringssvar til Det Digitale Danmark foreslået at der tilsvarende for private bør være mulighed for en "privatside", hvor man kan se, hvilke oplysninger, det offentlige har om én, og hvor den enkeltes dialog med det offentlige er samlet ét sted.
Privatsiden
Det offentlige udveksler mange oplysninger med os borgere. Hvor vi bor, arbejder, civilstand, om skatteforhold eller f.eks. om vi bruger institutionspladser. Hvis vi har været på hospitalet, har de oplysninger om blodtype og sygdomme vi fejler. Kort sagt, så bruger det offentlige utrolige mange oplysninger om os i mange sammenhænge.
Ved hjælp af "Privatsiden" kan servicen overfor borgerne smidiggøres. Privatsiden, der samler alle relevante, personlige oplysninger, vil sikre en åbenhed i forvaltningen, som er ukendt for de fleste i dag. Det "offentlige" vil blive mere nærværende for den enkelte.
Hvis man f.eks. har et barn, der venter på en institutionsplads, vil det være rart, hvis man på sin Privatside kunne se, hvilket nummer barnet er på ventelisten til en børnehaveplads.
Modsat vil det offentlige kunne høste store besparelser, hvis de personlige oplysninger er samlet et sted og den enkelte sagsbehandler ikke behøver at indhente sagsmapper o.lign. hos andre myndigheder.
I starten vil det formentligt primært være borgere med et vist kendskab til IT, der vil anvende Privatsiden. Men dermed kan der fra det offentliges side frigøres ressourcer fra betjening af borgere med kendskab til IT ("A-holdet"), således at den offentlige service overfor borgere, der endnu ikke er aktive bruger af IT ("B-holdet"), kan forbedres.
Undersøgelser fra Forskningsministeriet viser, at der stadig er mange borgere, der ikke anvender IT og Internet. F.eks. er det kun ca. 10% af de ældre (60+), der har Internetadgang. Disse medborgere kan betjenes bedre, hvis sagsbehandlere får mere tid til dem.
Borgerne skal naturligvis have adgang til Privatsiden, så de kan kontrollere oplysningerne og give myndighederne besked om rettelser.
Ligesom det kendes fra selvangivelsen, hvor Told & Skat udstyrer alle med en personlig kode, så man via Internet eller telefon kan indtaste oplysninger om sin selvangivelse, skal man på Privatsiden kunne gøre det samme og kun få adgang til at læse sin egen side.
Privatsiden vil lette den almindelige sagsbehandling, ved at man kan give tilladelse til at det offentlige "trækker" visse oplysninger om én fra Privatsiden. Hvis man f.eks skal have et nyt pas, kunne man give paspolitiet lov til at trække de relevante data. Derved lettes muligheden for genbrug af oplysninger, som det offentlige allerede er i besiddelse af.
Fremtiden
Flere kommuner og statslige institutioner er allerede i gang med elektronisk betjening af borgerne og der foregår mange forsøg rundt om i landet, men måske er fokus i for høj grad rettet mod rutiner, der letter kommunen i kontakten med borgerne i stedet for at fokus rettes mod den enkelte borgers behov for at have indblik i informationer, som det offentlige har om én og selv kunne styre videregivelse af disse oplysninger. Med forslaget håber Dansk Dataforening, at rapporten Det Digitale Danmark bl.a. vil vise at den digitale morgendag ikke kun drejer sig om e-handel og vilkår for erhvervslivet, men at rapporten også kommer til at afspejle, hvordan borgerne kan få udvidet sin demokratiopfattelse og nytten af elektronisk kommunikation.
(Kilde: DataPosten / Thomas Eriksen)
