Artikel top billede

De små it-konsulenter får det svært

It-konsulenterne er nutidens cowboys, der rider fra opgave til opgave i en verden, hvor kravene er høje og kunderne kritiske. Det deler branchen i dem, der har fremgang og dem, der er på vej ud.

It-konsulenter: It-konsulenter bruges i stigende grad til opgaver i både den offentlige og private sektor.

Det viser tal fra IT-Branchen, der fortæller om en tredobling i antallet af it-konsulenter fra 1995 til i dag, hvor der er anslås at være cirka 47.000 af slagsen. Historisk set går det godt.

Helt så rosenrød er konsulentverdenen ikke på den korte bane. Her er der ved at ske en opsplitning, som vil sende en hel gruppe ud af spillet.

Branchen spænder fra gigantiske konsulenthuse med massevis af kloge hoveder til en-mandsbutikker, der drives fra kontoret i villaen. 

Væksten skyldes dog mest de store konsulentforretninger, hvilket der ifølge Flemming Poulfelt, professor i ledelse og management på CBS i København, er en helt naturlig forklaring på.

Det, der skiller fårene fra bukkene, formulerer han med et enkelt ord, er: Viden.

Han vurderer, at de, der sælger traditionelle it-tjenester, har det svært. Denne type opgaver samles i dag typisk under større centrale enheder.

Der, hvor guldet ligger, er hos den gruppe, som sælger specialviden.

"Både private firmaer og offentlige organisationer efterspørger i stigende grad helt specifikke videnområder til projekter, som de kun arbejder med sjældent eller en enkelt gang. Til de mere trivielle opgaver anvender man hellere outsourcing," siger CBS-manden.

Det udsagn kan de nikke genkendende til hos et af de store konsulenthuse.

"Hvis man vil overleve som et lille konsulenthus, skal man sørge for at specialisere sig i et helt konkret produkt og dække aspekterne omkring det," siger Peter Stentoft, der er konsulentdirektør i 7N.

Ikke hyldevarer

Selv om antallet af it-konsulenter på den lange bane har været stigende, har det siden 2010 været en branche, hvor skruen er blevet strammet alvorligt.

Og bakken er i de seneste år blevet stejlere for it-konsulentbranchen.

Den finansielle krise har betydet, at mange kunder har valgt at udskyde større it-projekter, ligesom konsulentbudgetterne generelt er blevet trimmet i takt med budgetstramninger.

En tredje årsag er globaliseringen, der i højere  grad har åbnet øjnene for, at tingene ikke nødvendigvis behøves at blive skabt inden for Danmarks grænser, men snildt kan laves der, hvor timeprisen er lav.

Altsammen eksempler på, at det bliver stadig sværere at sælge almindelige hyldevarer. Der skal specialviden til.

"Der er gang i konsulentforretningerne rundt omkring, men det er samtidig en branche med hård konkurrence mellem aktørerne. Det betyder, at de mindre dygtige virksomheder ikke får lov til at overleve," vurderer han.

Han peger samtidig på, at virksomheder, der anvender denne type it-rådgivere, har fået hår på brystet.

"I dag er det svært for en konsulentvirksomhed at sælge varm luft eller ting, der ikke virker. Det gennemskuer kunderne med det samme. De har efterhånden fået erfaring med arbejdsformen," siger professor Flemming Poulfelt.

Rolig fremgang

Analysehuset IDC sætter hvert år tal på, hvordan det går i it-branchen.

2010 bød på en samlet vækst på 7,7 procent for det samlede it-marked i Danmark, men it-services, som konsulenterne falder ind under, er i samme periode kun vokset med 1,1 procent.

"Væksten i it-branchen kommer fra salget af mobile enheder," siger Anders Elbak, der er senior analytiker i IDC.

"Med hensyn til it-tjenester går det noget mere trægt. Det skyldes, at der er et stort prispres på projekter, og at medarbejdertunge virksomheder er længere om at komme op i gear," siger han.

Virksomhedens forudsigelser for 2011 og 2012 tegner dog en anelse lysere for konsulenterne.

IDC forventer således en vækst på 2,1 procent i 2011 og 2,7 procent i 2012 for it-services.

Læs også:
Konsulentbranchen er sat på økonomisk standby

Sådan får du fat i de gode it-konsulenter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere