Artikel top billede

Her er kongen af smartphone-markedet

Friske tal viser, hvilke mobil-platforme der sælger bedst. Se dem her.

Intet ser ud til at kunne stoppe Android.
 
Analysefirmaet Gartner har netop offentliggjort de globale salgstal for årets andet kvartal, og de viser, at Android endnu engang erobrer andele på smartphone-markedet.
 
43,4 procent af alle smartphones sælges nu med Googles Android installeret.
 
Dermed lægger Android klart afstand til Nokias Symbian, som nu er installeret på 22,1 procent af alle solgte smartphones. Det tal var for blot to år siden 45 procent.
 
Storproducenterne Samsung, LG, HTC, Motorola og Sony Ericsson satser alle hårdt på Android-platformen, der ifølge Gartner er den mest populære blandt forbrugerne sammen med Apple iOS, som er installeret på iPhones.
 
Google og Apple dominerer
Android og iOS er installeret på næsten 62 procent af alle solgte smartphones på verdensplan.
 
"Disse to operativsystemet har brugeroplevelsen, som forbrugerne nyder, applikationerne, som forbrugerne vil have, samt en stigende portefølje af tjenester leveret af platform-ejeren (Apple og Google, red.)," skriver Gartner.
 
Udover Symbian oplever også Blackberry-platformen en stor tilbagegang. Det seneste år er Blackberrys andel af smartphone-markedet faldet 18,7 til 11,7 procent.
 
RIM, der er firmaet bag Blackberry, iværksatte i sidste måned en større spareplan, hvor 2.000 medarbejdere - svarende til 11 procent af arbejdsstyrken - blev fyret.
 
Microsofts Windows-platform, som Nokia vil satse på, er desuden gledet langt ned og fortsætter dermed sin nedtur.

I dag har kun 1,6 procent af alle solgte smartphones Windows Phone installeret, hvilket sender platformen under Samsungs Bada på ranglisten. 
 
Tal kan forvirre
Tallene fra Gartners analyse afviger fra de tal, som netop er dukket op i flere af selskabernes kvartalsregnskaber.
 
Nokia offentliggjorde eksempelvis, at selskabet i andet kvartal solgte 16,7 millioner smartphones, mens der ifølge Gartner blev solgt næsten 24 millioner mobiler med Nokias Symbian-platform i andet kvartal.
 
Det skyldes, at Nokia havde fået for store varelagre. I regnskaberne offentliggør Nokia, hvor mange telefoner der er sendt af sted til lagrene, mens Gartner registrerer, hvor mange telefoner der er solgt i butikkerne.
 
Dermed sendte Nokia telefoner afsted til varelagrene i årets første kvartal, mens de reelt set først blev solgt i andet kvartal. På den måde afviger tallene fra Gartner fra Nokias.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere