Artikel top billede

Oracle opdaget i at slette belastende blog

Oracle får endnu et slag i kampen mod Google. Et amerikansk medie har gravet en gammel blog frem, hvor en tidligere Sun-chef lovpriser Android.

Oracle-folkene er vrede på Google over brugen af Java i det mobile styresystem Android.

Så vrede, at virksomheden tidligere takserede erstatningskravet til hele 14 milliarder kroner.

Det kolossale beløb blev forleden afvist af dommeren i sagen, og nu har Oracle fået en ny sten i skoen.

Det amerikanske teknologimedie Cnet har nemlig gravet en gammel blog fra 2007 frem. Bloggen blev skrevet af Jonathan Schwartz, der på det tidspunkt var administrerende direktør i Sun Microsystems. 

Her giver han blandt andet "sit dybfølte tillykke til Google med annonceringen af den nye Java/Linux-mobilplatform, Android."

Oracle overtog i januar sidste år Sun Microsystems og dermed også rettighederne til programmeringssproget Java.

Langt-tilbage-maskinen

Det er uklart, præcis hvornår det pinlige blogindlæg forsvandt fra Oracles servere sammen med resten af den gamle Sun-topchefs blog.

Men selvom Oracle er et af verdens største software-selskaber, kan det altså ikke forhindre den slettede blog i at dukke op via hjemmesiden waybackmachine.com, der kan genkalde hjemmesider, som de så ud engang.

Derfor kan man stadig læse hyldesten til Google og Android.

"Google og Open Handset Alliancen har spændt endnu et sæt raketter til fællesskabets momentum - og til visionen om at definere muligheder på tværs af vores (og andre) planeter."

"I dag er en utrolig dag for open source-fællesskabet og en massiv opbakning af to af branchens mest produktive, frie software-samfund, Java og Linux."

Du kan selv læse bloggen i dens helhed lige her

Brugt som bevis

Ifølge Cnet tillægger Google det gamle blogindlæg så stor betydning, at det er blevet inkluderet som bevis i selskabets forsvar mod Oracle.

Hvorvidt det rent faktisk kan få betydning er svært at spå om, men det hjælper under alle omstændigheder ikke Oracles sag.

Retsagen er sat til at begynde 31. oktober i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere