Artikel top billede

Her er den stærkt forbedrede Firefox 5

Blot få måneder efter udgivelsen af Firefox 4 slipper Mozilla den endelige version af firmaets populære Firefox 5-browser løs. Med godt 1.000 ændringer under motorhjelmen er der god grund til at opdatere.

Mozillas Firefox-browser sidder angiveligt på godt og vel 42 procent af det globale marked for internetbrowsere og er, sammen med Internet Explorer og Google Chrome, de mest populære programmer til at surfe på nettet.

Med Mozillas nye udviklingsmodel "Rapid Releases" sker der i dag et stort spring frem i Firefox-browserens udviklingshistorie; for blot få måneder efter version 4.0 er det den femte udgave, vi skal stifte bekendtskab med.

Visuelt og æstetisk er Firefox 5 næsten identisk med sin forgænger, men under motorhjelmen er der sket en række ændringer, som efter alt at dømme gør en opdatering til en meget nem beslutning.

Firefox 5 giver udviklere mulighed for at optimere hukommelsesforbrug, Javascript og netværkstrafik, så ydeevnen bliver forbedret. De første rapporter antyder, at Firefox på de fleste områder nu kan give Googles Chrome-browser kam til håret.

Der er angiveligt implementeret over 1.000 ændringer sammenlignet med Firefox 4, herunder bedre understøttelse af HTML5/CSS3, CSS-animationer, mulighed for at fravælge såkaldte tracking cookies og generelle sikkerhedsmæssige forbedringer.

Du kan hente Firefox 5 på Mozillas webside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren