Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Ny Java-version godkendes trods uenighed

Version 7 af Java Standard Edition (SE) er foreløbig godkendt. Se de interessante tilføjelser i den nye version.

Den næste version af Java SE er blevet foreløbigt godkendt efter et offentligt review af Java Specification Request 336, der ligger til grund for Java SE 7.

Google stemmer imod og to andre stemmer blankt.

Inden Java SE 7 frigives, skal der være en endelig afstemning i komiteen, der behandler JSR 336.
 
Specielt interessant i den nye version er tilføjelsen af et nyt concurrency API, der giver bedre mulighed for at udnytte flerkerne-processorer. 

Udviklingen af Java sker i Java Community Process, hvor interesserede enkeltpersoner og firmaer sammen bestemmer programmeringssprogets fremtidige teknologiske features.

Det er et samarbejde, der ikke altid forløber gnidningsfrit.

Problemer med licensbetingelser

Godkendelsen gik igennem med 13 stemmer for den nye version, mens Google som det eneste komite-medlem valgte at stemme imod.

Google er ikke utilfreds med de rent tekniske features i den nye version, men begrunder sit nej med henvisning til licens-uenighed:
"Mens Google støtter det tekniske indhold af denne JSR, så stemmer vi nej grundet licens-bestemmelserne."

Google er ikke alene med sin kritik af licenseringsreglerne.

Det brasilianske Java-community SouJava valgte at stemme ja til versionen baseret på de tekniske features, men udtrykker sin bekymring over licensbestemmelsernes betydning for open source.
"Vores medlemmer er tilfredse med udviklingen af teknologien, men utilfredse med måden licensbetingelserne diskriminerer mod open source."

Strid om åben Java på mobile enheder

Baggrunden for Googles nej og kommentarerne om diskrimination mod open source skyldes uenighed mellem Oracle, som efter opkøbet af Sun har overtaget Java-lederskabet, og Apache Software Foundation, der blandt andet står blandt verdens mest udbredte webserver.

Apache har udviklet Apache Harmony, der er open source Java SE. Oprindeligt havde Apache ret til at anvende Harmony på alle platforme, men Sun indførte en såkaldt Field Of Use (FOU)-restriktion, der forhindrer Harmony i at blive anvendt på mobiltelefoner.

Oracle kritiserede oprindeligt Sun for FOU-restriktionen, men da Oracle købte Sun, videreførte Oracle FOU-restriktionen.
Det gav så stor vrede og misfornøjelse hos Apache, da restriktionen strider imod organisationens open source-filosofi, at Apache forlod Java-samarbejdet i december 2010.

Det er derfor, at også IBM, Fujitsu og Red Hat vælger at kvalificere deres ja-stemme til Java SE 7 med kommentarer:
Vi stemmer ja grundet de tekniske fordele ved Java SE 7, men licensbetingelserne omkring Java stiller hindringer i vejen for open source.

Også problemer med åbenhed om processen

Da Apache forlod Java Community Process skete det også med henvisning til, at arbejdet i JCP ikke var åbent og transparent. 

Den kritik fortsætter.

Java-arkitekten Werner Keil undlod at stemme, fordi han mener, at processen om udarbejdelsen af en ny version skal være mere åben.

Samme ønske kommer fra London Java Community, der truer med, at communitiet ikke kan støtte kommende Java-specifikationer, medmindre der kommer mere åbenhed.

Goldman Sachs sidder også med i komitteen og stemte ja, men ønsker som Werner Keil og London Java Community mere åbenhed i udarbejdelsen af nye specifikationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere