Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC: Unødvendigt at tvangsåbne YouSee-nettet

IT- og Telestyrelsen har nu åbnet YouSee-nettet for andre udbydere, men TDC ser det som et unødvendigt tiltag.

Andre bredbåndsselskaber skal have adgang til at tilbyde bredbånd via TDC's YouSee-kabelnet.
 
Det har længe været kendt, og TDC har hele tiden argumenteret, at indgrebet fra IT- og Telestyrelsen er unødvendigt i forsøget på at skabe mere konkurrence.

Fredag løftede styrelsen så sløret for, hvad det kommer til at koste for en TDC-konkurrent at udbyde bredbånd via YouSee-nettet.
 
Prisen for en gennemsnitsforbindelse kommer ifølge TDC's beregninger til at lyde på cirka 99 kroner, hvilket er 13 procent lavere end en gennemsnitsforbindelse på det gamle telefonnet, kobbernettet. Det vil sige cirka 99 kroner på kabelnet mod 114 kroner på kobbernettet.
 
"Vi havde selvfølgelig hellere set, at prisen var højere, men selve det med at tage den i relation i kobberprisen er i virkeligheden ikke speciel relevant," siger direktør for jura og regulering i TDC, Miriam Hvidt.
 
Hun henviser til, at udgifterne forbundet med de to infrastrukturer er forskellige. Men det er endnu for tidligt at vurdere, om prisen - for TDC - er fornuftig, forklarer hun.
 
"Der skal ske en masse yderligere analyser og den påvirkning, det vil få, vil afhænge af, hvad vores konkurrenter har af strategiske prioriteter, om deres systemer kan spille sammen med vores og så videre," siger Miriam Hvidt.
 
IT- og Telestyrelsen besluttede i december 2009, at andre bredbåndsudbydere skulle ind i nettet. En beslutning, som TDC aldrig har været enig i.
 
"Vi er reguleret på kobbernettet, og det er tilstrækkeligt til at skabe den konkurrence, der er behov for på dette marked (bredbåndsmarkedet, red.)," argumenterer Miriam Hvidt.
 
Potentiel risiko
Styrelsen fandt det nødvendigt at tvangsåbne YouSee-nettet, fordi TDC i teorien kunne undlade at opgradere kobbernettet, som er åbent for alle, hos de husstande, hvor YouSee er til stede. På den måde kunne TDC tvinge kunder væk fra kobbernettet og over på kabelnettet.
 
"Vi kan da godt se, at den logik kunne være der, men vi kan ikke se, at der er nogen indikation af, at vi har gjort det," siger hun.
 
Derfor ser hun ikke tiltaget fra styrelsen som proportionalt med den konsekvens, som det har.
 
YouSee har 1,2 millioner kunder, hvoraf halvdelen af dem er i antennenet, som TDC ikke ejer. Reguleringen omfatter dog også antenneforeninger, der har en aftale med YouSee, og den del af IT- og Telestyrelsens afgørelse har TDC hevet til en civil domstol. Det skete 25. november 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere