Den tidligere topchef for Ementor/Topnordic og Dansk Bredbånd, Niels Svenningsen, bliver ny topchef for Hitachi samlede forretninger i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).
Det sker fire år efter, at han blev ansat i Hitachi med ansvar de nordiske lande og Centraleuropa.
Det er gået så godt, at Hitachi nu skruer yderligere op for Niels Svenningsens ansvarsområder, i det Norden og Centraleuropa ifølge selskabet er blevet et af Hitachis stærkeste markeder, siden Niels Svenningsen tiltrådte.
Hans opgave bliver nu at føre EMEA-forretningen op i samme liga som Norden.
Selv peger Niels Svenningsen på, at Hitachi i Norden har haft en organisk vækst på 20 procent om året, mens omkostningerne er blevet holdt nede.
"Samme udvikling vil jeg arbejde for kommer til at ske på alle EMEA-markeder," lyder det fra Niels Svenningsen i en pressemeddelelse.
Da han blev ansat i Hitachi i 2007 betegnede han det som et 'helt unikt tilbud.' Det kan du læse mere om her.