Artikel top billede

Politisk aktive angribes via sikkerhedshul i Explorer

En sårbarhed i Internet Explorer, der blev offentligt afsløret for to måneder siden, udnyttes nu aktivt i onlineangreb.

Computerworld News Service: Sikkerhedshullet er endnu ikke blevet lukket og udnyttes i "begrænsede, målrettede angreb," advarer Microsoft i en opdatering af virksomhedens sikkerhedsvarsel.

Fejlen ligger i parsing-softwaren Windows Mime HTML, der bruges af Internet Explorer, og rammer alle aktuelt understøttede versioner af Windows. Den blev offentliggjort på mailinglisten Full Disclosure i januar.

Google erklærede sig enig og giver lidt flere detaljer:

"Vi bemærkede nogle meget målrettede og tilsyneladende politisk motiverede angreb med vores brugere," skriver Google i et blogindlæg.

"Det er vores bedømmelse, at aktivister har udgjort et specifikt mål. Vi har også set angreb mod brugere af et andet populært socialt netværkssite."

Angrebet indledes ved at offeret narres til at besøge en skadelig kodet webside i det, der er kendt som et webbaseret drive-by-angreb.

Sårbarheden giver angriberen mulighed for at kapre offerets browser og således få adgang til webapplikationer uden adgangstilladelse.

Presset på Microsoft stiger

Microsoft har udgivet et Fixit-værktøj, der kan downloades og bruges til at løse problemet, men har ikke oplyst noget om, hvornår - eller om - der overhovedet er planer om at udrulle en samlet sikkerhedsopdatering til alle brugere.

Google oplyser heller ikke noget om præcist hvem, ofrene er i denne seneste bølge af angreb, men kinesiske grupper af politisk aktive har før været ofre for cyberangreb. Dette kan udgøre endnu et eksempel på en igangværende og systematisk indsats for at spore og stjæle information om prodemokratiske og tibetanske aktivister.

Nu, da fejlen bliver udnyttet i faktiske angreb, stiger presset på Microsoft for at lukke sikkerhedshullet pålideligt og på en måde, der kan udrulles til hundrede af millioner af kunder.

"Indtil videre anbefaler vi bekymrede brugere og virksomheder alvorligt at overveje Microsofts midlertidige Fixit for at blokere for dette angreb, indtil der er en officiel sikkerhedsopdatering tilgængelig," oplyser Google.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere