Artikel top billede

Top 5: Det bedste og værste ved Nokia og Microsofts bryllup

Microsoft og Nokia skal giftes og forenes i finske mobiltelefoner med Windows Phone 7. Men der er ikke garanti for, at de lever lykkeligt til deres dages ende. Se fem fordele og ulemper ved fornuftægteskabet her.

Det bedste og værste ved Nokia og Microsofts bryllup

Microsoft og Nokia har netop annonceret deres fremtidige tætte samarbejde.

Det betyder, at Nokias Symbian-system på smartphones vil træde i baggrunden, og at langt de fleste smartphones fra Nokia vil komme med Microsofts Windows Phone 7.
 
Du kan læse mere om, hvordan samarbejdet vil foregå her.
 
Hvor meget, det på sigt vil betyde, er fortsat meget usikkert, og med Apples iPhone og Google Android-platform i rivende vækst og udvikling er mobilmarkedet og de indbringende musik- og app-tjenester et af it-branchens mest dynamiske områder.
 
Men én ting er sikkert: Microsoft har tabt markedsandele med rekordfart og reelt stået uden for smartphonemarkedet en generation eller to - og set udefra har det virket, som om Nokias Symbian-system reelt havde overskredet sidste salgsdato på smartphones.
 
Et samarbejde, hvor Microsoft får en partner med ekspertise på hardware, og Nokia får en partner med en moderne mobilplatform, er derfor indlysende.
 
Men hvilke fordele og ulemper er der konkret ved ægteskabet mellem Microsoft og Nokia? Vi giver dig svarene på de næste sider.

Fem fordele

1. Microsoft og Nokia kan sammen hurtigere komme ind i kampen mod iPhone og Android, som har et kæmpe forspring.

2. Microsofts styresystem vil især appellere til mange virksomheder med integration til ERP, CRM-systemer samt Exchange og Sharepoint. Nokia har også tidligere været stærkt repræsenteret i erhvervslivet.

3. Microsoft har hidtil kun udviklet softwaren og måttet satse på, at samarbejdspartnerne fik produceret noget anstændigt hardware. Med Nokia får Microsoft et tæt samarbejde med en leverandør af hardware kvalitetstelefoner.

4. Microsoft har vist, at softwaregiganten kan skabe onlinetjenester med blandt andet filmudlejning til Xbox 360 og musikbutik til den mere ukendte Zune. 

5. Nokia ejer kortproducenten NAVTEQ, som leverer kort til blandt andet Garmin, og er dermed klart i front i forhold til udvikling af geo-tjenester, som de fleste venter bliver kæmpestort.

Fem ulemper

1. Der er stadig lang vej igen, før Microsoft og Nokia kan levere et sammenhængende app- og musik-system til telefonerne. Nokia har haft flere tilbageslag, og Microsoft skar navnestrengen over til sit gamle system med introduktionen af det helt nye Windows Phone 7 system. Samtidig skal alle iPhone- og Android-ejerne vinke farvel til deres eksisterende apps og andre tjenester, hvis de skifter til Windows Phone.

2.
Både Microsoft og Nokia er teknisk bagud i forhold til konkurrenterne: Microsofts styresystem er imponerende for sin alder, men har stadig børnesygdomme. 
 
3. Forrige generation af Microsofts Windows Mobile blev mast ned i telefoner i den lave ende af smartphonemarkedet. Det skabte ringe telefoner og sure forbrugere, der stadig husker telefoner, der gik helt i stå. 
 
4. For at blive en succes skal Windows Phone 7 både appellere til erhvervslivets mere forsigtige it-afdelinger og de glade forbrugere, som lystigt klikker på programmer og links. Det er sværere at balancere, end man tror. 
 
5. Apple og Google har et to-cifret milliardbeløb i dollar sparet op. Med strategiske opkøb af for eksempel TomTom kan et af firmaerne hurtigt gøre sin position endnu stærkere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere