Artikel top billede

Her er Odenses gode råd til millionbesparelser

Se her, hvordan Odense med fire konkrete indsatspunkter sparer op mod 25 millioner kroner på it-driften om året.

Læs også: Odense sparer millioner på it-drift med simple kneb.

Odense Kommune er efter en grundig analyse af kommunens it-drift i stand til at spare op mod 25 millioner kroner om året på it-driften.

Det kan lade sig gøre, fordi kommunen skruer på en række oplagte knapper.

"Ved at kigge på det samlede TCO (total cost of ownership, red.) er det rigtig smart at købe standardudstyr og begrænse maskinparken til få typer, fordi det giver mindre fejlfinding og større grad af ekspertise til at løse eventuelle problemer," forklarer Jørgen Brolykke, chef for servicecentret i Odense Kommune, om den hardware, som kommunen fortrinsvis køber ind via store rammeaftaler.

Nummer to tip til den spareivrige it-chef er, at kommunen sjældent hopper med på den nyeste trend.

Eksempelvis har Odense endnu ikke skiftet til Windows 7 eller indført iPhone-telefoner.

"Vi er forholdsvis tilbageholdende, fordi vi på den måde slipper for de allerværste børnesygdomme. Men brugerne har jo også en masse faglige behov, og dét er en balancegang, som vi løbende vurderer," fortæller Jørgen Brolykke.

Sæt teknikere ved telefonen

Den tredje hovedårsag til, at Odense er kommet godt ud af Gartner-analysen, er, at kommunen har arbejdet med selve organiseringen af it-driften.

Her har kommunen ikke har været bleg for at sætte teknikere ned til telefon-supporten for at hjælpe en af de godt 11.000 pc-brugere i Odense Kommunes administration, når der opstår it-problemer.

"Der er jo en masse myter omkring, at teknikere ikke vil reduceres til at sidde og tale i telefon. Men det har vi imødekommet med stor fokus på det psykiske arbejdsmiljø," lyder det fra Jørgen Brolykke.

Han siger samtidig, at kommunen på den måde slipper for en masse unødig transport og hurtigere kan løse kollegernes problemer. Enten ved at supporterne, via deres systemforståelse, kan guide over telefonen, eller han/hun fjernstyrer kollegaens pc fra den centrale support-afdeling.

Genbrug og brug færre penge

Det fjerde og sidste spareråd, som Jørgen Brolykke har i ærmet, er, at Odense Kommune i høj grad genbruger sin gamle hardware.

De kommunale computere har eksempelvis en levetid på fire år, mens telefoner og PDA'er får det halve. Men derfor er der ingen grund til at smide elektronikken ud. Den bliver i stedet typisk afleveret på kommunens skoler, i offentlige organisationer eller i foreninger inden for bymurene.

På serversiden foregår det samme genbrug.

"Vi genbruger alt fra diske, strømforsyninger, netværkskort, og hvad der ellers giver mening at bruge i en anden maskine. For hvis vi eksempelvis har en server med en enkelt fagapplikation, så behøver den jo ikke nødvendigvis at køre på den sidste nye hardware," forklarer Jørgen Brolykke om sparetippet.

Læs også: Odense sparer millioner på it-drift med simple kneb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer