Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC mister mobilkunder til konkurrenterne

Færre danskere køber deres mobil-abonnement hos telegiganten.

Torsdag er store regnskabsdag på det danske mobilmarked.
 
Først på dagen viste et regnskab fra Telia, at selskabets mobilforretning havde tabt kunder på det danske marked, og klokken 10 udsendte TDC sit årsregnskab for 2010.
 
Her fremgår det, at også TDC tabte mobilkunder med tale-abonnementer i 2010.
 
Således faldt antallet af mobilkunder hos TDC med 4,4 procent i 2010 i forhold til året før. Dermed har 2,9 millioner danskere nu mobilabonnement hos TDC.
 
Faldet skyldes primært, at taletidskort-kunderne er flygtet fra TDC. Antallet af taletidskunder faldt med 38,6 procent fra 373.000 til 229.000.
 
Går samlet set frem 
TDC-koncernen som helhed formår dog at øge sin omsætning med en lille fremgang på 0,3 procent til 26,2 milliarder kroner.

En fremgang, der især er drevet af TDC's nordiske erhvervsforretning, TDC Nordic, samt kabel-tv-selskabet YouSee.
 
"Det er et godt resultat i et svært marked. Takket være koncernens stærke brands, gode produkter, dygtige medarbejdere og veludviklede teknologiplatforme formår vi at fastholde vores position på et telemarked, hvor konkurrencen i løbet af året er blevet yderligere intensiveret," udtaler koncernchef Henrik Poulsen i en pressemeddelelse.
 
Bundlinjen hos TDC lyder på tre milliarder kroner, hvilket er 5,9 procent bedre end året før. Det er dog et resultat, der inkluderer ophørte aktiviteter (schweiziske Sunrise, der er solgt fra). Resultatet eksklusive ophørte aktiviteter er otte procent dårligere end året før og ender på 1,8 milliarder kroner.
 
TDC forventer en omsætning på samme niveau i 2011, mens driftsresultatet EBITDA (earnings before interest, taxes, depreciation, and amortization, red.) forventes to procent bedre.

Computerworld følger op med kommentarer til regnskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering