Læs også:
Vupti: Sådan lyn-lukkede Egypten internettet
Fem dage efter, at de egyptiske myndigheder tog det usædvanlige skridt at afkoble hele landet fra internettet, er der igen hul igennem på nettet.
Sådan lyder det fra flere steder i landet, hvor netbrugere så småt er begyndt at koble sig på.
Samtidig er egyptiske websites, der hidtil har været utilgængelige, igen begyndt at dukke op på nettet.
Det gælder blandt andre Vodafone Egypt og Etisalat, der var de første sites, der dukkede op på nettet. Kort tid efter var blandt andre den egyptiske fondsbørs online.
Op at køre inden for få minutter
Selskabet Renesys, der monitorerer internettet, meddeler, at routerne hos de egyptiske internetudbydere kom op at køre inden for få minutter.
Det samme billede tegnede sig, da Egypten blev koblet af nettet. Også dette skete inden for få minutter.
Du kan se, hvordan det kunne lade sig gøre her.
Det skete fredag 28. januar, da protesterne mod præsident Hosni Mubarak for alvor begyndte at tage til.
Protesterne mod Hosni Mubarak udløste de største optøjer i Egypten i 30 år.
Kun få lande har nogensinde forsøgt helt at koble sig af internettet. Amerikanerne overvejer for tiden at indføre en tilsvarende mekanisme. Det kan du læse mere om her.
Læs også:
USA overvejer: Obama skal kunne slukke for nettet