Læs også:
Nu forklarer SKI-ledelsen hele skandalen
På et stort møde for leverandører fortæller SKI's konstituerede direktør, Signe Lynggard Madsen, at flere ubehagelige overraskelser kan komme i løbet af foråret.
"Rengøringen fortsætter. Vi gennemgår SKI med en tættekam og jeg kan ikke love, at der ikke kommer flere overraskelser i løbet af foråret," advarer hun i sin tale til omkring 600 fremmødte leverandører.
Direktøren oplyser, at Kammeradvokaten er med i oprydningsarbejdet, der altså fortsat pågår.
16 rammeaftaler er foreløbig opsagt eller ændret, hvilket har ført til tvivl om, hvorvidt de kontrakter, der er indgået under rammeaftalerne, er gyldige.
Siden er det også kommet frem, at der er tvivl om overdragelser af SKI-aftaler.
Vil oprette juridiske afdeling
SKI-direktøren beklager den situation, som leverandører og de offentlige kunder er havnet i.
Derfor vil de fremmødte leverandører få svar på de konkrete spørgsmål, de måtte have, efter hendes tale, lover hun.
Omkring 40 SKI-medarbejdere er mødt op for at svare på spørgsmålene.
I øvrigt får SKI hver dag spørgmål fra leverandører og kunder som følge af skandalen.
Direktøren bruger sin taletid til at fokusere på fremtiden og forklarer ikke, hvad der direkte var årsagen til SKI-skandalen og hvordan det kunne gå så galt.
Dog oplyser hun, at organsationens kompetencer i fremtiden skal styrkes.
SKI, hvis rammeaftaler, der omsættes for 13 milliarder kroner under årligt, vil oprette en juridisk afdeling.
"Vi er fortsat ved at rekruttere til den," siger direktøren.
15 milliarder kroner på ulovlige aftaler
Hendes budskab til leverandørerne er, at hun vil genoprette tilliden.
Samtidig fremhæver hun, at Dansk Industri skulle have beregnet, at leverandører har mistet 100 millioner kroner på spildt SKI-arbejde.
Det skal altså ske via blandt andet en juridisk afdeling, ligesom der vil blive oprettet forum til dialog med leverandører.
"Vi skal blive bedre," siger Signe Lynggard Madsen, der altså tiltrådte, da den tidligere direktør blev fyret.
Hun oplyser, at på de 16 opsagte rammeaftaler er der blevet omsat for 15 milliarder kroner.
Der hersker fortsat en del usikkerhed om gyldigheden af disse aftaler. SKI's udbudsdirektør, Christian Lunding, fortæller, at SKI ligesom KL ikke vurderer, at aftaler indgået tidligere under de ulovlige rammeaftaler er ugyldige.
Læs også:
Nu forklarer SKI-ledelsen hele skandalen