Læs også:
SKI-direktør til it-firmaer: Rengøringen fortsætter
607 leverandører er i dag samlet for at få svar på, hvordan det kunne gå så galt hos SKI, og hvordan man kommer videre.
I Tivoli Congress Center har konstitueret direktør Signe Lynggaard Madsen været på talerstolen.
Over 1.000 leverandører har tilmeldt sig arrangementet i København og et tilsvarende i morgen i Vejle.
Interessen var så stor, at SKI-organisationen i første omgang måtte meldte alt booket. Men efter kritik blev der igen åbent for tilmeldinger ligesom arrangører måske afholder endnu et par møder.
Baggrunden for møderne er, at den offentlige indkøbscentral er havnet i en større skandale.
På mange af de rammeaftaler, der i øvrigt tilsammen omsættes for 13 milliarder kroner årligt på, er blevet kendt ugyldige.
16 aftaler opsagt
I første omgang afgjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at en SKI-rammeaftale var ugyldig, hvilket fik SKI-ledelsen til at opsige hele 16 rammeaftaler, ligesom den tidligere direktør blev fyret.
Ud over en betydelig usikkerhed, hvor flere juridiske eksperter sår tvivl om de mange kontrakter indgået under de ulovlige aftaler, så har leverandører tabt et to-cifret millionbeløb på at lave materiale til SKI-udbud, som enten er blevet aflyst eller ændret.
Forleden kunne Computerworld desuden afsløre, at også omkring overtagelser af SKI-godkendelser fra en leverandører til en anden - ved eksempelvis konkurs - hersker der også en uholdbar situation, som SKI-direktøren har været ude og beklage.
Firmaer har tilsyneladende fået uensartet sagsbehandling.
Læs også:
SKI-direktør til it-firmaer: Rengøringen fortsætter