Artikel top billede

Pirater øger Systematic-indtjening dramatisk

Pirater ud for Afrikas Horn, jordskælv i Haiti og overvågning i Afghanistan er med til at banke indtjeningen markant i vejret hos danske Systematic.

Det danske softwarehus Systematic tjente markant mere sidste år end forrige år. Baggrunden er blandt andet, at selskabet fastholdt et højt omkostningsniveau under finanskrisen.

Det uændrede beredskab kostede dyrt, da krisen kradsede forrige år, men det betød til gengæld, at Systematic var klar til kamp, da kunderne igen meldte sig.

"Finanskrisen ramte os, ingen tvivl om det. Markedet gik i stå, og det ramte vores omsætning. Men vores omkostningsniveau var stadig til den højere omsætning, og det kostede på bundlinjen," forklarer Lars Johansson.

Fastholdt høje omkostninger

Under krisen blev antallet af ansatte reduceret, men Systematic valgte at fastholde såvel investeringen i nye produkter som udviklingen af kompetencer. Så omkostningerne/investeringerne forblev høje, mens omsætningen faldt.

Nu er det århusianske softwarehus så meget ude af dødvandet, at driftsresultatet steg med godt og vel en faktor 10 til 37 millioner kroner fra 2008/09 til 2009/10, mens omsætningen set i forhold til kun steg marginalt.

En del af fremgangen skyldes, at Systematic i højere grad benytter sig af blandt andet outsourcing, men med behørig respekt for kundernes og egne "krav til sikkerhed, fortrolighed og fastholdelse af viden."

For ikke at kompromittere sine kunder garanterer direktøren, at der ikke bliver outsourcet noget overhovedet, uden at sker i samarbejde med kunden.

Systematics primære kunder inden for forsvaret er Nato-landene, der som bekendt har store engagementer rundt om på kloden ikke mindst i Afghanistan.

CMMI og kompetencer

Systematic bruger mange ressourcer på at vedligeholde medarbejderners kompetencer og har opbygget kompetencecentre i Ukraine og Tjekkiet.

"Vi bruger mellem 8 og 10 procent af alle vores personaleomkostninger på kompetenceopbygning. Vi sparer så langt bagud og væk fra kunderne som muligt og leverer 95 procent af vores projekter til tiden. De 95 procent er det højeste, vi endnu har leveret til tiden, og det er der ikke mange, som præsterer - heller ikke blandt CMMI 5-certificerede virksomheder. I øvrigt leverer vi de forsinkede fem procent senest to uger efter deadline," siger Lars Johansson.

Syv år og 120.000 timer tog det Systematic at få den eftertragtede CMMI 5-certificering.   

"I alt er 13 virksomheder i Europa CMMI 5-certificeret, og heraf er godt halvdelen vores konkurrenter," siger Lars Johansson.

Hyldevarer populære

Efterspørgslen fra kunderne går i højere grad mod færdige hyldevarer, de såkaldte COTS-produkter (commercial-of-the-shelf). De er billige i anskaffelse og vedligeholdelse og løser umiddelbart 70-80 procent af de stillede krav.

"Det med, at kunderne kun køber et produkt og ikke andet, ser vi, men ikke ofte. Som regel er der services på toppen af et produkt. Jeg vil tro, at omkring en tredjedel af omsætningen er rent produktsalg, mens den væsentligste del relaterer sig til enten produkter eller services," siger direktøren.

På hjemmemarkedet som omfatter Danmark og resten af Norden, USA og England, leverer Systematic direkte. Ellers sker salget gennem partnere som eksempelvis forsvarsdelen af svenske Saab og S&T, som bor i Slovenien.

Gennem Søværnet har Systematic produkter, som deltager i jagten på pirater ud for Afrikas Horn.

"Men vi er også aktive gennem vores produkter i Afghanistan, i det jordskælvsramte Haiti, og hjælper indirekte med at slukke skovbrande i Spanien. Ofte gennem produkter, der skaber 'situation awareness'", siger Lars Johansson.

Situation awareness handler om at skabe overblik. Overblikket handler typisk om, hvor soldater, køretøjer og forsyninger befinder sig.

Store EPJ-forventninger

På sundhedsområdet har Systematic "rigtig, rigtig store forventninger" til selskabets elektroniske patientjournal Columna (EPJ).

"Vi har ansat flere medarbejdere, der skal fokusere på patientjournalen og en direktør, som skal sælge journalenbåde nationalt og internationalt. Faktisk har vi også allerede budt på flere opgaver rundt omkring blandt andet i Norge," siger Lars Johansson.

Sidste nyt på sundhedsområdet er, at Systematic har vundet en kontrakt om at levere EPJ til Region Midtjylland og i øjeblikket er i gang med at rulle produktet ud i regionens 17 sygehuse.

Forretningsområderne IS og INS (Integration Services og Intelligence and National Security) har fordoblet omsætningen over de seneste tre år. Også i indeværende regnskabår forventer Systematic en generel fremgang i omsætningen og et et driftsresultat på niveau med 2009/10.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering