Artikel top billede

Richard Oosterom har været global chef for strategi og forretningsudvikling i Colt Group siden 2010. Foto: Colt

Colt sadler om: Fyringer skal gøre det simplere

Den engelske koncern Colt forbereder sig på fremtiden med en omfattende omlægning af forretningen. Cloud er blandt de voksende forretningsområder.

Læs også:

Colt fyrer dansk direktør og flere medarbejdere

I sidste uge kom det frem, at Colt Group har fyret den danske direktør, Per Sørensen, og et ukendt antal medarbejdere som led i en omstrukturering.

Computerworld har talt med Colts globale chef for strategi og forretningsudvikling, Richard Oosterom. Han fortæller, at fyringerne, der omfatter flere lande, er sket som led i en stor omstrukturering af den europæiske koncern.
 
Ændringerne blev allerede bebudet i en pressemeddelelse i oktober, som varslede en simplificering af organisationen for at "drive væksten, øge effektiviteten og forbedre serviceniveauet".

"Der var mange dele af organisationen, som havde indflydelse på beslutningsprocessen, og hvis du bliver for kompleks, bliver beslutningsprocessen for langsom, og du kommer længere væk fra kunderne i stedet for tættere," siger Richard Oosterom om en af årsagerne til omlægningen. 

Det betyder, at forretningen i dag er opdelt i tre forretningsdivisioner og to serviceenheder, som rækker på tværs af virksomhendes europæiske afdelinger, der bliver mindre selvstændige.
 
Fyringer i flere lande
Colt oplyser ikke detaljer om, hvor mange, der er blevet fyret i alt som følge af ændringerne i organisationen.

Men Richard Oosterom understreger, at der ikke er tale om en nedprioritering af for eksempel Danmark.

Fyringen af Per Sørensen sker som følge af, at Colt ikke længere har brug for administrerende direktører, som skal stå til regnskab for de enkelte landets resultater. Koncernen opererer i stedet som en paneuropæisk virksomhed.

"Vi er stadigvæk meget dedikerede til at operere i Danmark, men driftsmodellen er ændret. Hvor vi før havde brug for en CEO til at styre forretningen i et land og havde en forretnings-landeplan, har vi ændret driftsmodellen, så forretningsplanen i dag afhænger af typerne af kunder og produkterne vi leverer til dem," forklarer han.

Fra telekommunikation til infrastruktur

Det seneste regnskab fra Colt Danmark viste et overskud på små ni millioner kroner, og samlet set er Colt også en profitabel forretning.

Omstruktureringen er med andre ord en investering i fremtiden for Colt, som gennem de seneste år er gået fra at være en virksomhed inden for telekommunikation til at koncentrere sig om levering af netværk og it-infrastruktur.

"Vi ville være klar til det næste stadie af hurtig vækst. Markedet er godt, vi føler, vi er i en god position, og der er større og større interesse i det, vi kalder managed services," siger Richard Oosterom.

Enorm cloud-interesse

Også hos Colt fylder cloud computing mere og mere, og det er blandt fremtidens vigtigste forretningsområder.

"Jeg tror interessen for skyen er enorm, og den er vokset i løbet af de sidste to til tre år. Jeg finder nærmest ingen CIO'er nu om stunder, som ikke ved hvad cloud er, og hvad konceptet betyder for virksomhederne," siger Richard Oosterom. 

Men hvor interessen er stor over hele feltet, er det ifølge strategi-chefen de store virksomheder, som har virtualiseret deres it i længere tid, der er mest klar til cloud-services.

På den anden side står de mindre virksomheder, som har hørt om cloud computing, men ikke har taget de interne skridt endnu. 

Richard Oosterom er dog ikke nervøs for sikkerhedsproblemstillingerne ved en cloud-løsning. 

"Vi opererer i Europa, så kundernes data forsvinder ikke uden for EU. Samtidig lever vi op til europæisk regulering, så vi har en sikker løsning," forsikrer han.

Colt arbejder blandt andet tæt sammen sammen med VMware om cloud computing og var til stede ved VMworld i København oktober sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere