Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede Ikon

Prøvekørt: Sådan virker Sony Ericssons Android-frækkert

Sony Ericsson har endelig fat i den lange ende med firmaets kommende smartphone, Xperia Arc. Vi har haft mobilen i hænderne.

Sony Ericsson på vej med sit første rigtige Android-hit

Svenskjapanerne hos Sony Ericsson har haft mere end svært ved at imponere os med deres smartphone-modeller over de sidste par år.

Der var store forventninger til Xperia-modellerne med Googles Android-platform, men hverken den fysiske udformning eller softwaren indeni har været noget at skrive hjem om.
 
Indtil nu. På Sonys stand på CES 2011-messen i Las Vegas stødte vi nemlig på den næste smartphone fra Sony Ericsson: Xperia Arc.

Den kommer i løbet af foråret og lokker med et banebrydende industrielt design, en lækker, stor skærm og Googles nyeste version af Android-operativsystemet; 2.3.

Godt bygget

Som navnet antyder, er mobilen let buet og er blot 8,7 millimeter på midten. Den er udstyret med en 4,2-tommer berøringsfølsom skærm med 840 x 480-pixel opløsning, som Sony Ericsson selv kalder for "Reality Display." 

Den har også to mikrofoner for bedre lydkvalitet, når du snakker, og på bagsiden gemmer der sig et 8-megapixel kamera, der også skyder video i 720p HD-opløsning. Desværre er der ikke et frontkamera, så du kan godt glemme alt om videochat via Skype eller Google Talk.
 
Vi spenderede en længere seance med mobilen i hænderne, og kom væk seriøst imponerede. Designet er i top, og Arc føles herligt tynd og elegant både i lommen og i hånden.

Den føles meget let og lader ikke til at have særlig meget metal i konstruktionen. Det kan potentielt blive et problem, hvis du er typen, der har det med at tabe sin mobil på sten og asfalt, men det må tiden jo vise.
 
Det er altid svært at vurdere skærmkvaliteten, især på et messegulv, men Arc lod til at have stærke, klare farver og flotte sorte nuancer.

Indeni sidder en 1-gigahertz SnapDragon processor fra Broadcom, og selv om den ikke kan prale af to kerner som eksempelvis Nvidia Tegra 2-chippen i LG Optimus 2X, virkede apps, websurfing og menunavigering med fremragende hastighed på Android 2.3.

Kobl den til fladskærmen

Mobilen har MicroHDMI-udgang, og Sony Ericsson smider et kabel med i pakken. Det betyder, at du vil være i stand til at koble den til stuealtret og surfe nettet i storformat eller tjekke videoer og fotos. Det er god stil.
 
Vi er også begejstrede over, at den gamle Mediascape-applikation er blevet smidt på porten og i stedet erstattet af en widget, der giver dig hurtige genveje til forskellige medier.
 
Det er endnu uvist, hvornår Sony Ericsson Xperia Arc ryger ud på butikshylderne, og hvad den vil koste, men vi fik at vide, at demonstrationsmodellerne også vil være at finde på Mobile World Congress i Barcelona til februar. Vi regner med at se færdige modeller i løbet af marts eller april. 

Læs også:
Knivskarp Android-frækkert fra Sony Ericsson


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu