Artikel top billede

Android- og iPhone-apps på kant med dansk lov

Flere udenlandske apps til Android og iPhone er på kant med den danske persondatalov, men det er en juridisk gråzone, om de udenlandske apps overhovedet skal overholde den danske lovgivning.

At apps til iPhone og Android ofte har adgang til en række oplysninger om brugeren er ikke noget nyt.

Men i mange tilfælde bliver disse oplysninger sendt videre til andre firmaer uden brugeren aner det.

Wallstreet Journal har undersøgt en række apps til Android og iPhone og fundet ud af, at apps'ne i mange tilfælde indsamler data som telefon-identifikationsnummer, placering, og i nogle tilfælde også alder og køn, og sender videre til tredjepart uden brugerens godkendelse.

Ud af de 101 apps, som finansavisen undersøgte, sendte 56 af dem telefonens identifikationsnummer videre til andre firmaer uden brugerens godkendelse.

47 sendte data om, hvor telefonen befandt sig, og fem videresendte alder, køn og andre personlige detaljer.

Data om brugeren blev typisk sendt til reklame-firmaer.

For eksempel sendte den populære musik-app Pandora oplysninger om alder, køn, placering og telefonidentifikations-nummer til forskellige reklame-netværk.

Du kan læse mere om Wall Street Journals undersøgelse her: Your Apps Are Watching You

På kant med dansk persondatalov

Søren Sandfeld Jakobsen, der er lekor og ph.d. ved juridisk institut på CBS, vurderer, at det kan det være i strid med den danske persondatalov.

Ifølge persondataloven skal virksomheder, der videregiver oplysninger til andres markedsføringsbrug, nemlig have brugerens accept.

"Hvis udbyderne af applikationerne sender persondata videre til reklamebureauer og andre virksomheder, er det nærliggende at antage, at det sker til brug for markedsføring  og i så fald skal der altså foreligge samtykke fra brugeren," forklarer Søren Sandfeld Jakobsen.

Der er dog en snæver undtagelse i loven, som siger, at hvis der er tale om helt generelle kundeoplysninger, som alene skal bruges til at inddele brugerne i nogle helt overordnede grupper, så er det okay uden samtykke.

Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen er det dog tvivlsomt, om udbyderne af applikationerne kan gøre brug af denne undtagelse. Desuden er det krav for at anvende undtagelsen, at brugerne får mulighed for at gøre indsigelse mod videregivelsen af oplysningerne.

Der foreligger dog ikke noget retspraksis på området, og derfor kan det i det hele taget være svært at sige, hvilke bestemmelser, der kommer på tale.

Dertil kommer også en række forhold, der har betydning for, om applikationsudviklerne overhovedet skal leve op til dansk lov.

På næste side kan du læse om den gråzone, som udenlandske apps-udviklere befinder sig i.

Udenlandske firmaer i en gråzone

For at afgøre om en applikations-udvikler overhovedet skal leve op til dansk lov, er det vigtigt at se på, hvor udvikleren befinder sig.

Hører firmaet bag app'en til i et andet EU-land, kan det på grund af et EU-direktiv nøjes med at leve op til dette lands persondatalovgivning.

Så hvis app-udvikleren befinder sig i England, er det fint, hvis han lever op til den engelske lovgivning på området.

Idet både den danske og engelske lovgivning hviler på EU's persondatadirektiv, burde der dog ikke være stor forskel mellem de engelske og danske regler.

Uvist uden for EU

Kommer virksomheden derimod fra et land uden for EU, er det hele straks mere uklart.

Som udgangspunkt er det loven i de enkelte lande, der er gældende, medmindre behandlingen i landet sker med "hjælpemidler der befinder sig i Danmark", eller at indsamlingen af persondata kan siges at være sket i Danmark.

Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen er der dog ikke nogen retspraksis for, hvordan disse kriterier skal forstås i forhold til indsamling af data via brugerens pc eller mobiltelefon.

Derfor er det kun udviklere af apps i Danmark, der kan være helt sikre på at skulle leve op til den danske persondatalov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere