Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Fagforbund raser: KMD vil splitte selskabet op

Fagforbund er rasende over, at KMD angiveligt vil udskille en del af forretningen i et selvstændigt aktieselskab. Op mod 300 medarbejdere berøres.

KMDs forretningsområde Business Process Outsourcing (BPO) skal fra årsskiftet være et selvstændigt aktieselskab, oplyser fagforeningen Samdata/HK, der er rasende over beslutningen.

Desuden ønsker KMD at outsource hele eller dele af Intern Service KMD. De to områder har tilsammen over 300 medarbejdere.

Beslutningen møder modstand fra de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hos KMD. Bestyrelsen stemte dog for med stemmerne seks mod tre.

Medarbejdere sure

"Det skyldes ganske enkelt grådighed hos ejerne," siger fællestillidsmand og bestyrelsesmedlem Erik Lykke Hansen om opsplitningen til Computerworld.

Han vurderer, at bestyrelsens anvendelse af loven om virksomhedsoverdragelse i den konkrete sag sandsynligvis er ulovlig, fordi der ikke skiftes ejer ved udskillelsen af forretningsområdet.

"Loven om virksomhedsoverdragelse kan efter min opfattelse ikke anvendes, når KMD fortsætter som ejer af selskabet," udtaler han og kalder det "sandsynligvis ulovligt".

Fagforeningen frygter manøvren hos KMD's ejere.

"Den er lavet for at kunne opsige de lokale aftaler og få lønnen ned med 15 til 20 procent for de berørte medarbejdere," siger Erik Lykke Hansen.

"Det har Lars Monrad-Gylling selv sagt. Han er en ærlig mand," siger Erik Lykke Hansen. 

Det udskilte forretningsområde er inden for lønadministration og -service, samt dagpengeformularer, hvor KMD yder service og udbetaler lønninger til ansatte i omkring 20 af landets kommuner.

KMD, der i alt har over 3.000 ansatte, er i dag ejet af kapitalfonden EQT og ATP.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra KMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere