Artikel top billede

Sådan lever danske spionudstyr-rigmænd

De har siddet til møder med agenter fra hele verden og solgt it-baseret spionudstyr. Siden har de solgt deres livsværk. Se hvad de laver i dag.

De to stiftere af spionudstyr-firmaet Spectronic, radiomekanikerne Stig Bjerring og Peter Kristiansen, lever i dag et lidt mere stille liv.

De to solgte deres livsværk i 2004 til den internationale våbengigant Cobham, efter at have bygget selskabet op siden 1983.
 
Peter Kristiansen har fortsat bopæl i Grenå og står som ejer af selskabet North Star Consultants ApS. Ifølge CVR-koden er selskabet registreret som "Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil".

Holdingselskabet North Star Holding ApS vidner om, at han som medstifter blev forgyldt efter salget af livsværket.

Således er egenkapitalen i holdingselskabet i 2009 på 15 millioner kroner, mens den i 2005 var på 52,3 millioner kroner.

Byggeri i finanskrisen

Af andre selskaber har Peter Kristiansen kastet sig over Åbyen Future Housing ApS, der er en af flere bygherrer ved et større prestige-byggeri ved åen i Grenå.

Men alle lejligheder i komplekset lader ikke til at være hevet væk.

I hvert fald var resultatet før skat for Åbyen Futre Housing ApS et underskud på 15,7 millioner kroner i 2009.

Tilbage i spion-branchen

Et selskab stiftet i februar 2010 tyder imidlertid på, at Peter Kristiansen ikke helt har sluppet teknologien.

Seqtor ApS er registreret til at levere "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi". Og på selskabets hjemmeside ses produkter, der præsenteres i militær-omgivelser

Selskabet har tilknyttet det tidligere Spectronic-bestyrelsesmedlem John Nissen Lund fra Ålborg, der iøvrigt har været tilknyttet RTX Telecom A/S.

Fra spionudstyr til gulerødder

Den anden af de to stiftere, Stig Bjerring, har også stadigvæk bopæl i Grenå.

Han har dog helt sluppet arbejdet med teknologien.

Ifølge erhvervsdatabasen biq er han tilknyttet firmaet Bjerring Erhverv ApS, der igennem årene har haft underskud på nogle få hundrede tusind kroner.

Mere opløftende tal finder man i hans andet selskab Bjerring Holding. Her var egenkapitalen på 44,5 million kroner i 2009.

Netop holding-selskabet står som stifter af andet Grenå-selskab, som Stig Bjerring sidder som bestyrelsesformand for, nemlig Denfood.

Denfood blev stiftet i 2010 og branchekoden for firmaet lyder: "011300: Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde".

Der foreligger endnu ikke tilgængelige tal for det firma.

150.000 poser gulerødder

Men Stig Bjerring fortæller Computerworld, at nogle unge fyre fik ham med på ideen. Selskabet har lejet sig ind i den gamle Arla-fabrik i Grenå, der ejes af Bjerring Erhverv.

"Nu skal vi levere 150.000 poser gulerødder om ugen til Dansk Supermarked," fortæller han og erkender grinende, at det er noget helt andet end Spectronic-tiden.

"Vi har været ude og købe landbrugsmaskiner, og opbygget 2 fabrikker, på 4 måneder, vi såede tre dage inden Påske og høster hver eneste dag, året rundt, fordi varerne skal være friske," siger Stig Bjerring. 

Portugal trak

Mens de to oprindelige stiftere altså har hænderne fulde med hver deres danske projekter, så har en tredje person, der kom ind i Spetronic i år 2000, Claus Aabo, valgt udlandet.

Holdingselskabet C. Aabo Holding ApS registreret i Danmark havde en egenkapital på 84.2 millioner kroner i 2005, men den er nede på 4,4 millioner kroner i 2009.

Ifølge flere kilder Computerworld har talt med bor Claus Aabo i Portugal, men har fortsat sommerhus i Grenå. Det er uvist, om hans penge er overført til udlandet.

Det er ikke lykkes Computerworld, at fange Claus Aabo og Peter Kristiansen for en kommentar.

Læs mere:
Dansk virksomhed bag hemmeligt spion-udstyr

Her er det vildeste spionudstyr - og så er det dansk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren