Artikel top billede

Danske it-huse kører med klatten i Ukraine

Det er ikke to, men fire it-virksomheder i Ukraine, som topper listerne som de bedste it-arbejdspladser.

I går skrev vi, at lige som herhjemme kåres også i Ukraine de
bedste it-arbejdspladser, "Og to af vinderne i den østeuropæiske konkurrence er danske".

Kort tid efter, at artiklen gik online, modtog redaktionen flere e-mails, der slog fast, at det forholder sig endnu bedre. Først skrev Jesper Kring, administrerende direktør for Kring eBusiness Consulting A/S:

"Der er faktisk tale om tre danske huse på de respektive førstepladser! Initto (tidligere Kring Technologies, nu delvist ejet af Saxo Bank, red.) har udviklingsafdelinger i både Indien og Ukraine, og afdelingen i Ukraine er kåret til den bedste i kategorien for virksomheder med op til 50 medarbejdere."

Inittos hovedkvarter ligger i Hellerup, og samlet set har virksomheden godt 200 medarbejdere heraf knap 30 i Ukraine.

"Vi har været i Ukraine siden 2004 og har tidligere haft danskere i spidsen, men har nu bevidst valgt en ukrainsk ledelse. Eksempler på kunder derude er Spamfighter, Crisplant og Saxo Bank," fortæller Niels Henrik Sørensen fra Initto.

Dernæst skrev Jesper Lindholt, der er chef for it-selskabet Kuadriga:

"Må jeg ikke have lov til at forbedre din historie fra i går om gode danske virksomheder i Ukraine? Du har nemlig overset, at de to overordnede vindere: Initto og Kuadriga også er danske (selvom vi er mindre)."

Og jo, selvfølgelig må d'herrer have lov at gøre redaktionen klogere.

Ukrainsk mester i faldskærmsudspring

Kuadriga er en to år gammel virksomhed grundlagt af Jesper Lindholt, efter at han havde etableret Initto i Ukraine som en selvstændig virksomhed.

"Vi er 45 medarbejdere, som arbejder for 10 tyske, hollandske, engelske og danske kunder som TeleFaction, FDC, Unwire og Dansk Telemedicin. Siden andet kvartal 2009 er vi vokset 15 procent i kvartalet til en omsætning, som i år bliver på 10 millioner kroner," fortæller Jesper Lindholt og fortsætter:

"Alle medarbejdere har kundekontakt og i stedet for dansk projektledelse, bruger vi energien på sprog- og kulturtræning. Det giver ansvarlighed og fremmer innovation, og vores kunder finder tryghed i at handle med et dansk firma, som har sit eget udviklingscenter."

Medarbejderne er en blandet flok, som i fritiden hygger sig sammen med at køre gokart og om sommeren stå på jetski. Blandt de lokale medarbejdere er Alik, som arrangerer snowboardture til Slovakiet og Irina, der er ukrainsk mester i faldskærmsudspring.

"Når folk rejser fra vores arbejdsplads, er det ikke til konkurrerende virksomheder, men udlandet der trækker. Vi har sagt farvel til fire, hvoraf to er rejst til Canada og to til USA," siger Jesper Lindholt.

Han mener i øvrigt, at dansk ledelsesstil i Ukraine gør arbejdspladsen attraktiv, fastholder medarbejderne, fremmer innovationen og bryder det gamle outsourcing dogme, at man ikke kan outsource intelligent arbejde.

"Selvom vi kun er tre danskere ansat, er vi i sind og ånd en fuldstændig moderne og u-sovjetisk virksomhed."

Det var Ukraine. Lad os gerne høre om andre danskejede arbejdsplads-topscorere andre steder i verden.




IT-JOB

Schilling ApS

DevOps Engineer

Envafors A/S

Cyberkoordinator

SEGES Innovation

Azure Cloud Specialist

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren