Læs også:
Peter Norvig: Sådan gør Google idéer til virkelighed
Googles forskningsdirektør har danske aner
Det er menneskeligt at fejle. Også selvom det er Google, det handler om.
En stor del af de fejl, der begås det innovative søge-selskab, dem kommer aldrig til offentlighedens kendskab, da der er tale om bagvedliggende teknologier.
Men nogle af de fejlslagne projekter retter sig mere direkte mod brugerne.
Et eksempel er den stort anlagte Google Wave-tjeneste, der i foråret 2009 blev præsenteret som e-mailens afløser og det helt store bud på fremtidens måde at kommunikere på online.
Teknisk set så det lækkert ud, da udviklerne bag Wave - ikke mindst de danske Google-brødre Jens og Lars Eilstrup Rasmussen - præsenterede de mange smarte og nyskabende Wave-features, og nyhedens interesse var så stor, at der var rift om at komme til at teste den nye kommunikationsplatform.
Alligevel blev Wave aldrig rigtig nogen succes for Google. I første omgang var det anmeldelserne af Wave, der var noget negative, og siden måtte Google sande, at der simpelthen ikke var nok brugere, der kunne se ideen med Wave.
Det fik i august måned søgegiganten til at skrotte projektet.
Et nyttigt eksperiment
Googles forskningsdirektør, Peter Norvig, mener dog ikke, at Wave skulle have været stoppet på et endnu tidligere tidspunkt.
"Nej, vi sagde udtrykkeligt, at vi skulle prøve noget helt anderledes og lade et team starte helt fra bunden af for at se, hvordan det ville se ud, hvis man i dag skulle bygge et kommunikations- og samarbejds-værktøj og ikke var nødt til at tænke på e-mailen," forklarer han.
"Jeg mener, at det var et nyttigt eksperiment, og jeg synes, at vi fik en masse rigtig gode ting ud af det. Mange af de ting, vi fik ud af det, vil ikke dø. De vil blive tilføjet til eksisterende produkter," siger Peter Norvig.
Samtidig erkender han dog, at Google - trods de stadig brugbare Wave-teknologier - nok fejlvurderede brugernes reaktioner.
"Det er lettere at forudsige tal, end det er at forudsige mennesker. Folk kunne godt lide de forskellige features, men syntes ikke, at de havde brug for noget helt nyt. De vil gerne have bedre features i Gmail, men bryder sig ikke om at skulle gå et helt nyt sted hen."
Det var en fejl, at vi ikke indså det. Vi kunne ikke få folk til at skifte til noget helt nyt."
Læs også:
Peter Norvig: Sådan gør Google idéer til virkelighed
Googles forskningsdirektør har danske aner
Kører med små teams
Læs også:
Peter Norvig: Sådan gør Google idéer til virkelighed
Googles forskningsdirektør har danske aner
For Peter Norvig er netop vurderingen af, hvad der er gode og dårlige ideer, en ret central del af jobbet.
Det svære er imidlertid, at ideer ikke bare er enten eller, men ofte både og.
"Jeg synes, at det er svært. Ideer kan være mindre gode af en række grunde," siger han og forklarer, at passionerede mennesker har en tilbøjelighed til at holde fast i ideer lidt for længe, selvom de måske viser sig ikke at holde i praksis.
"En af de måder, vi alligevel kan styre det på, er, at begrænse størrelsen af vores teams. Vi tilstræber et system, hvor to mennesker snarere end 20 kan udvikle en idé til et niveau, hvor vi kan evaluere den."
"Det er ikke så slemt, at to personer har valgt den forkerte vej og måske er fortsat ud af den lidt for lang tid. Det er ok, at ikke alt bliver en succes."
Google dengang og nu
Da Peter Norvig blev ansat hos Google i 2001, var selskabet en helt anden størrelse, end det Google, det meste af verden siden er kommet til at kende.
Hvor omsætningen dengang lød på omkring en halv milliard kroner, var den i det det seneste årsregnskab fra 2009 oppe på 130 milliarder danske kroner.
"Der er 100 gange flere folk, end da jeg startede, men for mig er det mest overraskende, hvor meget det minder om dengang. Der er stadig en følelse af, at det er en nystartet virksomhed."
"Du har en masse frihed til at gøre det, du vil. Alle kan byde ind med gode ideer, og du bekymrer dig ikke om, hvad du burde gøre, eller om det er dit job. Du gør det bare."
Lever videre uanset hvad
Peter Norvig fortæller dog samtidig, at der er en afgørende forskel fra 2001 og til i dag; Mens man i en nystartet virksomhed risikerer, at virksomheden går nedenom og hjem, hvis et projekt ikke lykkes inden for to måneder, så forholder det sig noget anderledes hos Google anno 2010.
"Google er her sikkert også om to måneder, selvom jeg begår fejl. Så du føler, at du kan udforske mere, tænke mere langsigtet og begå flere fejl. Men det er blevet sværere at lancere noget nu, end det var for 10 år siden."
"I dag har vi millioner af brugere den første dag, når vi kommer med en ny idé, så du kan ikke komme med noget, der er halvfærdigt. Det har gjort processen lidt langsommere," siger Peter Norvig til Computerworld.
Læs også:
Peter Norvig: Sådan gør Google idéer til virkelighed
