Artikel top billede

Opråb fra it-rektoren: Demokratiet er truet

Reportage:ITU's rektor, Mads Tofte, er bekymret, men tre knægte var fulde af teknologioptimisme på sidste temamøde i Danmark 3.0-processen.

Det var de digitale skaberkompetencer, der var emnet, da rektor for IT-Universitetet Mads Tofte torsdag eftermiddag talte på det foreløbig sidste møde i Danmark 3.0-processen. Og lige nu har Danmark aldrig haft mere brug for digitale skaberkompetencer til at rette op på landets situation.
 
"Landets situation er så alvorlig, at det er ved at blive en trussel mod demokratiet. 80 milliarder i underskud på statens finanser kan ikke engang rettes op ved at fjerne efterlønnen fra i morgen, det ville kun give os 25 milliarder kroner, " indledte Mads Tofte sin tale på mødet. 
 
Ender som it-projekter
"Det er meget vanskeligt for politikerne at have en dialog med vælgerne om. Det er en trussel mod demokratiet. Og it kan ikke løse det hele, men som en tysk minister engang sagde, så ender alle alvorlige politiske problemer til sidste med at være et it-projekt."
 
"Vi skal skabe et mere produktivt og effektivt samfund ved hjælp af digitale skaberkompetencer. Politikere og ledere skal kunne it-governance for at bruge midlerne bruges bedst muligt i it-projekter. De skal kunne vurdere business cases og bruge dem til at træffe beslutninger, sagde Mads Tofte.
 
Også ved dette sidste temamøde om Danmark 3.0 sad it-Danmarks nestor Erik Bonnerup i salen. Og han mente ikke, at politikerne var problemet men embedsmændene, der skal sørge for at politikerne finde ud af digitaliserings muligheder. 
 
Lede med it
Det gav Mads Tofte ham ret i. Han understregede, at det handler om at kunne lede mennesker ved hjælp af it og  om at kunne lede it-projekterne.
 
"Det er også vigtigt at departementscheferne har den it-skaberkompetencer at kunne ordentlig it-governance. Der er mange skaberkompetencer, det skal vi rette fokus mod," sagde han.
 
"Folkeskoleeleverne skal ikke have de samme it-governance kompetencer som departementschefen. Men det vil da være super, hvis de også lærer at forstå, hvad det er topledere skal kunne levere og gøre for at skabe store forandringer i samfundet med it."

Ikke bare et værktøj

Mads Tofte køber heller ikke budskabet om, at it bare er et værktøj. For ham er skelnen mellem bruger- og skaberkompetence en udemærket metafor - men ikke perfekt.
 
"Det er kun når de to interesser møder hinanden og skaber et samspil, at der udvikles nyt. Gennem brugen udvikler man også skaberkompetencer." 
 
Teknologiglæde i 6.A
Det var næppe noget de tre drenge Nikolaj, Sixten og William fra 6.A på Vedbæk Skole har tænkt ret meget over. Men på temamødet om fremtidens digitale undervisning og læring gav de deres humørfyldt og sprudlende bud på, hvordan de gerne vil have folkeskolen til at bruge it.
 
De tre knægte havde ikke bare ladet sig rive med i glad teknologirus. Gode snusfornuftige betragtninger om det voksne ville kalde undervisningsdifferentiering og vikardækning var med i visionen sammen med drømmen om idræt i 3D og en iPad til erstatning for bøgerne.
 
Men øjenvidne beretningerne om it-anvendelsen fra både de tre sjetteklasser og elevrådsformand Nikolaj Lam fra Nærum Gymnasium tyder på, at der er lang vej. For selvom udstyret er tilstede på begge uddannelsesinstitutioner, så har eleverne ofte oplevelsen af, at der ikke er noget at bruge det til. 
 
Dansk it-forskning i top
Men Mads Tofte understregede også, at det langt fra alt sammen var nød og elendighed.
 
"It-kandidatproduktionen er fordoblet de sidste ti år. Der er et nyt it-fag er på vej i gymnasiet. Og i folkeskolerne sker der også en del - det gør der." sagde han.
 
Men der er også blevet investeret i it. Målt i antallet citationer pr. publikation er it ifølge rektor på IT-Universitetet altså Danmarks stærkeste forskningsområde - stærkere end medicin.
 
"It-forskningen er bedre til at hente EU-midler end andre forskningsområder. Men volumen i it-forskning er for lille. Fordi der er for får forskere i forhold til landets størrelse." 
 
Fordobling realistisk
For Mads Tofte er det et realistisk mål at fordoble den volumen i løbet af få år. Det skal blandt andet ske ved at producere flere ph.d.'er.
 
"Vi har alle brug for at tilegne os digitale kompetencer, der gør det muligt for os selv at yde vores bidrag til de store ændringer, som samfundet står overfor. Svaret er uddannelse, uddannelse, uddannelse," lød det fra Mads Tofte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere