Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Digital Sundhed d. 21. september 2007.
Læger skal ikke være bange for, at patienterne bliver mere bekymrede og ængstelige, selvom flere og flere danskere selv søger information om sygdomme og behandling - især på internettet. For selvom informationerne på internettet ikke altid er lige relevante for den enkelte, angiver de færreste at være blevet mere bekymrede
af informationssøgningen på nettet.
Selv om danskerne i stadig stigende grad finder informationer om sundhed, sygdom og behandling på internettet og her bliver præsenteret for eksempler på alle de tilfælde af komplikationer, der kan opstå og alle mulige konsekvenser af en sygdom eller symptomer, fører det ikke til øget bekymring.
Faktisk viser det sig, at informationssøgningen på nettet oftest fører til noget godt - de færreste bliver mere bekymrede af at læse om sundhed og sygdom på nettet.
Det er resultatet af en undersøgelse foretaget af Henning Voss og Birgitte Lolan Ravn og
offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Spørgeskemaundersøgelsen er en del af det EU-finansierede projekt WHO/European survey on eHealth consumer trends, der ledes af Norsk Senter for Telemedicin (NST), og planen er at gennemføre samme undersøgelse i Danmark, Norge, Letland, Polen, Tyskland, Portugal og Grækenland. Dataindsamlingen foregik per telefon i oktober 2005.
Undersøgelsen viser således, at hver fjerde dansker oplever at være blevet beroliget efter at have læst om sygdomme på nettet, mens færre end hver tiende er blevet mere bekymret. Desuden angav hver femte, at de var blevet motiverede til at ændre kost- og livsstilsvaner på baggrund af sundhedsrelaterede hjemmesider.
Det er især personer med høj uddannelse, kvinder, personer med dårligt helbred og folk med børn, der bruger internettet til at finde informationer om sundhed.
Undersøgelsen viser dog også, at personlig kontakt med egen læge og andet sundhedsfagligt personale fortsat er den primære kilde, når der søges informationer om sundhed. På andenpladsen ligger kontakt til personer i omgangskredsen og på tredjepladsen kommer så internettet, der dermed kommer foran tv, radio, aviser og bøger.
Del af samfundsudvikling
Der er altså noget, der tyder på, at læger ikke skal være bange for, at danskernes øgede brug af andre kilder til sundhedsinformation fører til, at lægerne får mere bekymrede patienter ind i konsultationen og skal bruge mere af den i forvejen korte og kostbare tid på at få afklaret en række misforståelser, som patienten har indhentet på nettet, eller at få forklaret patienten, at det han har læst om komplikationer og bivirkninger ikke er helt forkert, men altså heller ikke relevant i netop hans tilfælde.
For praktiserende læge Leo Thomsen, Aalborg, er der da heller ikke tvivl om, at danskernes store og voksende lyst til selv at søge sundhedsinformationer fra alternative kilder - især på nettet - er et gode:
"Det er helt klart mit indtryk, at patienterne i stadig stigende grad søger informationer selv. Det kan jeg se ved, at de kommer i konsultationen og refererer til information, som de har fundet på internettet og hos for eksempel patientforeninger. Det er både patienter med meget alvorlige sygdomme og børnefamilien, som har været på nettet og tjekket noget udslæt, som et af børnene har fået," siger han.
Men det ser han altså ikke mange risici eller problemer i.
"Jeg synes, at skrækscenariet med, at patienten kommer med 50 ark udskrifter fra internettet og lige vil have lægens udlægning af teksten, er et overdrevet problem. Det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Til gengæld kan for eksempel børnefamilien godt blive lidt skræmt af alle de informationer, som de kan finde på nettet. De kan finde noget på internettet, som de synes, at et af børnene har fejlet, og så går de til lægen med reference til dette. De har fundet en information, som har gjort dem ængstelige, og det kan være svært for mange at overskue informationerne og tillægge dem den rette fortolkning," siger Leo Thomsen.
Han tilføjer dog, at det ikke er et nyt problem - det opstod også tidligere, når folk hørte noget fra familie og venner eller kiggede i lægeleksikonnet hjemme på hylden. I dag er netværket bare anderledes, og folk søger i stedet deres informationer på internettet.
"Forskellen er, at langt flere i dag har et lægeleksikon, nemlig internettet. Det er bare et meget større og meget mere forvirrende lægeleksikon, hvor det ikke er alle informationer, der er lige saglige og ikke alle informationer, der er målrettet patienterne og skrevet, så det er nemt for dem at fortolke og forstå det," siger Leo Thomsen.
Han mener ikke, at det er internettet, der har frataget lægen tidligere tiders autoritet og informationsmonopol.
"Det er hele samfunds- og medieudviklingen. Sundhedsstof er godt stof, det ser man i både aviser, radio og tv. Sådan er hverdagen som læge i dag - vi lever i et samfund med et højt informationsniveau, hvor der er mange aktører og mange, som vil informere," siger han.
"Overordnet er det en positiv ting, at folk er blevet så dygtige til at søge information i andre kilder. Det giver mulighed for i højere grad at samarbejde med patienten og få dem som medspillere. For eksempel når en børnefamilie tager ansvar og kommer i konsultationen og allerede har sat sig lidt ind i tingene og taget stilling til nogle spørgsmål, og så bruger lægen som sparringspartner," siger Leo Thomsen.
Og så opfordrer han lægerne til at ruste sig til den vidende patient ved selv at blive god til at søge informationer i de alternative kilder, især internettet.
"Det bliver fremtiden. Det er man nødt til at acceptere som læge," siger Leo Thomsen.
Godt med vidende patienter
Den moderne dansker og moderne patient lader sig nemlig ikke nøjes med de udsagn, familielægen giver og det, der lejlighedsvis kan hentes fra programmer som Lægens bord på tv og diverse lægebrevkasser i den trykte presse. Den moderne borger i informationssamfundet søger selv sin information i nye kilder, og her er internettet en central faktor.
Også for Finn Klamer er det en positiv ting, at patienterne bliver mere vidende og dygtige til selv at søge alternativ information. Han har 30 års erfaring som praktiserende læge, men beskæftiger sig nu fuldtids med sundheds-it, specielt som lægefaglig rådgiver for sundhed.dk.
"Det er klart, at det for os sundhedsfaglige er en udfordring at møde patienten, der ved noget. Men jeg ser det egentligt bare som en enestående mulighed for sundhedsvæsenet - vi skal tage de vidende patienter til os og så ikke glemme de patienter, som ikke kan komme på nettet," siger Finn Klamer.
Lægens info er ikke nok
Finn Klamer ser det som en meget positiv ting, at patienterne i dag i høj grad selv søger information og ikke længere slår sig til tåls med alene den information, som lægen kan give:
"Det er helt i tråd med ambitionen om, at patienten skal være en medspiller, der også tager ansvar for sin egen situation og behandling - og tager kritisk stilling til den."
Og i det spil ser han ikke bare de generelle informationer på internettet som centrale, men også den stadig voksende adgang til personlig information, journaloplysninger og medicinprofil med videre.
Han mener ikke, at der er særligt mange læger tilbage, der er kede af udviklingen mod den vidende patient, eller at lægerne har mistet deres informationsmonopol i forhold til patienten.
"Det er noget, lægerne har indset, at de må forholde sig til. Vi er langt inde i informationssamfundet, og lægerne kan ikke længere forvente, at patienten lader sig nøje med de informationer, som lægen kan give. Det var anderledes for 10-15 år siden. Da var der stadig læger, som mente, at det her truede deres autoritet, men i dag har langt de fleste accepteret det, og udnytter det," siger Finn Klamer.
Han medgiver dog, at der er forskel på den iver og energi, som lægerne lægger bag de nye muligheder.
Nogle er bedre til at udnytte den medvind, som for eksempel it giver. Andre er mere konservative.
"Jeg er ikke i tvivl om, at de nye generationer af læger har en mere åben holdning," siger han.
Billedtekst:
Digital information Danskerne er blevet bedre til selv at søge informationer om sygdomme og symptomer på internettet, inden de går til lægen.
Det betyder, at lægen kan samarbejde med patienterne og få dem som en medspiller, mener praktiserende læge Leo Thomsen. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:24:43
