Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Digital Sundhed d. 21. september 2007.
Den primære visitation og diagnosticering af borgerne i Grønland vanskeliggøres af store afstande mellem især borgerne i bygderne og lægerne. Derfor vil Grønland købe apparater, der kan hjælpe med den primære visitation og forhåbentlig spare patienterne for nogle overflødige ture ind til byen og kompensere for, at der mange steder i yderdistrikterne i Grønland ikke er fast læge- eller sygeplejepersonale.
NUUK, GRØNLAND - Tag et meget stort land med over 2.500 kilometer fra nord til syd, og 1.000 kilometer fra øst til vest. Giv landet en meget lille befolkning, som endda bor meget spredt i 18 byer og omkring 65 bygder. Tilsæt høje fjelde, store havområder og dybe fjorde. Strø nogle
milliarder tons is og sne hen over det hele og giv stedet et voldsomt klima med snestorme, tåge og overisning.
Så har du Grønland. Et land med en dragende natur og et betagende landskab, men også en geografi og et klima, der er lidt ‘besværlig', når man for eksempel forsøger at give hele befolkningen lige og let adgang til sundhedsydelser og lægehjælp.
For eksempel forhindrer vejret ofte regelmæssig trafik, og dertil er der ingen veje mellem byer og bygder i Grønland. Al persontransport må derfor foregå med skib eller fly og nogle gange med hundeslæde i slædedistrikterne om vinteren. I visse tilfælde er der 100-200 kilometer - over fjeld og hav - mellem bygden og det nærmeste distriktssygehus. Dette, sammen med de kun sjældne besøg af læge, tandlæge og jordemoder, er virkeligheden for bygdebeboerne i Grønland.
Disse forhold gør det oplagt at satse på telemedicin i den primære visitation af patienter i yderdistrikterne. For trods store afstande, er der en forbløffende god teleforsyning i Grønland - telemonopolet Tele Greenland har sørget for, at alle byer og de fleste bygder har adgang til telefoni, mobiltelefoni, dataforbindelser og internet.
Strategien fra sundhedsvæsenets side i Grønland er da også klar: Basal telemedicin skal afhjælpe den ‘vanskelige' geografi i forbindelse med den primære visitation og diagnosticering, og kompensere for, at der mange steder ikke er fast læge- eller sygeplejepersonale.
Telemedicinen skal med andre ord stå for den basale undersøgelse af patienterne, som for eksempel blodtryk og puls, i yderdistrikterne. Dermed vil man, ud over at kompensere for den ringe adgang til læger, spare transportpenge for patienterne - de behøver kun at rejse ind til videre behandling eller undersøgelse, hvis de rent faktisk fejler noget, eller der er en begrundet mistanke. Og man regner samtidig med, at apparaterne kan forbedre diagnostikken således, at man opdager flere sygdomstilfælde og opdager dem tidligere i forløbet, ligesom man regner med, at apparatet kan reducere ventetiden for patienterne på at komme til undersøgelse. Basal telemedicin gør det med andre ord muligt, at folk i Grønland stadig kan bo i yderdistrikterne uden at skulle undvære et godt niveau af sundhedsydelser.
Oplagt til Grønland
"Hvis ikke telemedicin kan bruges i Grønland, har den spillet fallit. For telemedicin er oplagt til et land med de vilkår, som Grønland har," siger Carsten Th. Pedersen, der er afdelingsleder i Kystledelsen, den enhed, der står for ledelsen af de grønlandske sundhedsdistrikter og distriktssygehuse, det man groft sagt kunne kalde den grønlandske primærsektor.
Han fortæller dog, at apparatet nok ikke i første omgang kommer ud til alle bygder, men at det er meningen, at det skal udbredes til byer i yderdistrikter og til de største af bygderne.
Han fortæller, at ideen med apparatet til den primære visitation er kraftigt inspireret af Alaska, hvor der er en udbredt brug af sådanne apparater. Alaska er også præget af en ‘vanskelig' geografi, med en lignende spredt bosætning og store afstande og vanskelig adgang til lægecentrene, og samtidig har sundhedsvæsenet i Alaska den motivation til at bruge apparatet, at jo mere det anvendes, jo mere støtte gives der.
Fordelen ved apparaterne er, at de dels supplerer lægerne i yderdistrikterne, dels at de er nemme at betjene. De kræver - med Carsten Th. Pedersens ord - ikke, at man er raketforsker - de kan betjenes af personale med en basal uddannelse.
Nye penge til telemedicin
Grønland er på vej ind i en strukturreform af sundhedsvæsenet, og i den forbindelse satser man på at forbedre diagnostikken via basal telemedicin i en decentral struktur.
Samtidig står sundhedsvæsenet over for den udfordring at skulle spare mindst 10 mio. kr. ud af et budget på omkring 400 mio. kr. Og det vil man helst gøre, uden at patienterne kan mærke serviceforringelser.
Carsten Th. Pedersen mener, at apparatet her kan komme ind som det værktøj, der gør, at man uanset sparekravet kan fastholde serviceniveauet for de grønlandske borgere, der hvor man ikke kan få lægefagligt personale. Derfor satser man også stærkt på telemedicinen i næste budgetår.
Ganske vist har Grønlands vanskelige geografi altid gjort telemedicin til et oplagt værktøj for sundhedsvæsenet. Og der har da også tidligere været satset stærkt på området, men i 2002 blev bevillingerne til telemedicinen skåret helt væk, og siden da har der ikke været den store satsning på området i Grønland.
Det vil det grønlandske sundhedsvæsen nu råde bod på, og de har for næste budgetår 2008 søgt om ni mio. kr. til at opprioritere området, og yderligere 40 mio. kr. over de næste fire år til en ny opprioritering af telemedicinen - herunder basal telemedicin til den primære visitation og diagnosticering.
Paradoksalt nok kan basal telemedicin betyde, at der bliver mere pres på lægerne - ganske simpelt fordi man opdager flere sygdomstilfælde, som tidligere forblev uopdagede. Og dermed kan det risikere ikke at blive en besparelse.
Men samlet set giver det altså en samfundsmæssig gevinst, idet det alt andet lige skulle give et bedre sundhedsniveau i befolkningen og en lavere dødelighed.
Boks:
AFHCAN Telehealth Cart
Her er apparatet, som det grønlandske sundhedsvæsen overvejer at anskaffe. Det koster omkring 129.000 kroner, og det kan supplere lægen i basalundersøgelsen af patienter. Dermed er det håbet at opdage flere sygdomstilfælde tidligere.
Apparatet består af en pult med en computer, tastetur, mus, trykfølsom skærm, digital kamera, scanner, EKG, video-ortoskop og varierende mængder af ekstraudstyr. Apparatet benytter sig af en særlig software med blandt andet standardiserede elektroniske formularer, så det er nemt at udfylde skemaer enten i form af predefinerede drop-down menuer eller fri tekst med data om patienten og hans symptomer. Hertil kan suppleres med digitale billeder fra eksempelvis digitale ortoscoper. Der kan tilsluttes mangeartede tilbehør, som audiometer, spirometer og dental kamera. Alle de opsamlede data kan så sendes krypteret til lægefagligt personale i en anden by, som kan vurdere materialet og danne sig en forståelse af patientens omsorgsbehov. Dataene kan sendes over internet, dedikerede linjer, satellit-link, almindelig telefonlinjer eller satellit-telefoner.
Apparatet produceres af den amerikanske producent AFHCAN.
Foto: AFHCAN (Alaska Native Tribal Health Consortium).
OriginalModTime: 11-10-2007 11:24:34
