Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. maj 2007.
Mandag blev en forrygende dag for Nokia på den nordiske OMX-børs. Med en kursstigning på 4,4 procent var den finske mobiltelefongigant højdespringer på alle de europæiske aktiemarkeder.
Investorernes lyst til at løfte Nokias markedsværdi til nye højder, kom efter meddelelsen om, at Nokia i andet kvartal vil sidde på mere end 36 procent af verdensmarkedet for mobiltelefoner. Det er især salget i tredjeverdenslande, som får markedsandelene til at udvikle sig hastigt.
I sidste uge offentliggjorde Nokia og den kinesiske distributør China Postel en aftale om salg af mobiltelefoner til en værdi af 2,5 milliarder dollars. En aftale der kan bringe Nokias markedsandel i Kina op på mere end 50 procent.
Udviklingsmaskinen Nokia har genvundet det miks af innovationskraft og toptunet købmandskab, som i midten af 1980-erne fik konglomeratet Nokia til at skille sig af med produktionen af blandt andet gummi og papir for at koncentrere sig om forbrugerelektronik og senere fokusere yderlige på mobiltelefonerne. En udvikling der har gjort Nokia til en gigant, der alene bidrager med 4 procent af det finske nationalprodukt.
Men i 2004 så det ud som om, det globale
lærebogseksempel i ny økonomi havde tabt pus-ten. Netop som it-markederne igen begyndte at få fart på efter boble- og terrornedturen i tiårets begyndelse overså Nokia, hvad vækstmarkederne i verdens rige lande efterspurgte - klaptelefoner. Den amerikanske konkurrent Motorola havde set trenden. Resultatet var, at Motorola fra 2003 til 2006 gik fra en global markedsandel på 14 procent til en top på 22 procent og tilbage til 17 procent sidste år.
Taber intet af syne
Nokia kunne sidste år konstatere, at markedsandelen var vokset fra 35 procent til 36 procent. 58 procent af alle de enheder, som Nokia sælger i år, bliver solgt i tredjeverdenslande. Men Nokia taber ikke markeder af syne af den grund.
Som Nokias CIO siden 2005, John Clarke fortæller i interviewet her på siderne, så har koncernen investeret store ressourcer i en dynamisk og social arkitektur, der skal sikre, at medarbejderne interesserer sig for alverdens globale tendenser. Dette trendfokus er sammen med Nokias new ways of working vigtige ingredienser i den ideuvikling, som ligger bag væksten.
Prispresset er den største ufordring
Forskningsbudgettet hos Nokia svarer til cirka 28 milliarder koner om året og beskæftiger 21.000 ansatte. Og da Computerworld i oktober besøgte udviklingsafdelingen i Espoo, understregede lederen af Nokias strategiske research Jyri Huopaniemi, at innovation ikke begynder i teknologien men derimod med at forstå brugernes behov.
"Det er en slags web 2.0 på en mobil platform. Det er et begreb, der fremhæver åbenhed og deltagelse," sagde Jyri Huopaniemi.
Dermed forsøger mobilgiganten at tage sin egen medicin i udviklingsarbejdet med de mobilterminaler, der i fremtiden skal gøre det muligt for mobile medarbejdere at arbejde sammen i netværk. For Nokia ligger den største udfordring i prispresset, som på trods af voksende omsætning gør det sværere at tjene penge på telefonerne. De samme investorer, som var fulde af beundring i mandags, kan hurtigt vende. på en tallerken.
Det kan ske, hvis faldet i indtjeningsmargin falder betydeligt. I årets første kvartal var den på 12,2 procent mod 14,4 i samme periode året før. Den gennemsnitlige salgspris for en Nokia-telefon stabiliserede sig i årets første kvartal på 89 euro - det samme som i fjerde kvartal 2006 men et fald på fire euro i forhold til tredje kvartal 2006.
OriginalModTime: 21-05-2007 13:38:58
