Scenen er sat for en kamp mellem Cognos og Oracle

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2007.


Efter Oracles køb af Hyperion Solutions har Cognos fået en dramatisk konkurrent, når det gælder løsninger til håndtering af kundernes resultater.

Da Gartner-analytikeren Nigel Rayner i december sendte analysehusets Magic Quadrant for CPM Suites 2006 på gaden, åndede alting fortsat ro og fred i dette hjørne af det samlede verdensmarked for business intelligence (BI). Et hjørne, som Gartner vurderer, vil vokse til mindst 900 millioner dollars inden 2009, fordi op imod 60 procent af store virksomheder stadig anvender Microsofts Excel-regneark til budgetter og konsolidering i stedet for en egentlig corporate performance management løsning.
I øverste højre hjørne af den magiske kvadrant kan potentielle købere se, hvilke leverandører Gartner vurderer som førende eller leaders på det område, som den magiske kvadrant dækker. I Magic Quadrant for CPM Suites 2006 lå der kun to selskaber i kategorien leaders: Hyperion Solu-
tions og Cognos.
Begge leverandører fik i Gartners skudsmål gode karakterer for at binde deres underliggende business intelligence løsninger og corporate performance management løsninger sammen til attraktive helheder for kunderne. Afstanden til konkurrenterne både blandt udfordrerne og de visionære i Gartners kvadrant var komfortabel, selv om softwaregiganten Oracle var blandt konkurrenterne på begge sider med Oracle PeopleSoft BPM (challengers) og Oracle CPM (visonaries).
Radikal ændring
Men i dag er billedet ændret radikalt. I marts købte Oracle Hyperion Solutions. Og selvom Cognos ifølge analysehuset IDC var næststørst på BI-verdensmarkedet med en markedsandel på 12,3 procent i 2005, kun overgået af Business Objects på 17,6 procent, havde Hyperion Solutions en markedsandel i 2005 på 6,3 procent og Oracle på 5 procent.
Oracle er altså rykket tæt ind på livet af Cognos, både når det gælder markedsandele på BI-markedet generelt, men i særdeleshed når det gælder CPM-løsninger. Iagttagerne i analysehusene forventer, at BI-markedet vil gennemgå en yderligere konsolidering i den nærmeste fremtid. Og så sent som i sidste uge, sagde senioranalytiker Brian Troelsen fra IDC Nordic til Computer-
world, at IDC anser det for en mulighed, at IBM køber Cognos.
Kæmper videre alene
Men indtil andet er bevist kæmper canadiske Cognos selvstændigt videre i kampen mod både Oracle og de øvrige leverandører. Det kunne deltagerne konstatere ved selvsyn, da arrangementet Cognos Finance Forum i sidste uge gæstede København.
"Performance management løsninger skal være uafhængige, ellers dækker de ikke alle virksomhedens data. Vi laver ikke andet end performance management døgnet rundt." Sådan siger Jeff Holker, der er leder af Cognos Innovation Center.
Mere præcise analyser
Netop fokuseringen på kundernes innovationsprocesser er en vigtig ingrediens i Cognos arbejde med at skabe afstand til de øvrige leverandører på CPM-markedet. Gennemautomatiseret og effektiv håndtering af virksomhedens tal kan nemlig frigive tid, så økonomiafdelingens medarbejdere for eksempel i stedet kan lave flere og mere præcise analyser og dermed bidrage til innovationen i virksomheden.
"Udbygningen af forholdet til kunden gennem Cognos Innovation Center er vigtig, fordi vi på den måde kan fortsætte kundens performance managementproces efter implementeringen af softwaren," siger Jeff Holker.
Cognos har tre innovationscentre i henholdsvis USA, Europa og Asien. Alle tre steder består arbejdet ikke blot i at rådgive kunder, men også i at skabe forbindelse mellem dem, så kunderne kan udveksle erfaringer.
"Der er stor forskel på innnovationscentrets arbejde og vores konsulenters arbejde. Konsulenter skal som regel fokusere på dagens job hos en specifik kunde, mens innovationscenteret er befolket af Cognos-ansatte, der både har forretningserfaring og erfaring fra mange implementeringer. De kan facilitere netværk og læring for innovationscenterets medlemmer," fortæller Jeff Holker.
Samtidig skaber arbejdet i innovationscentrene en ny og interessant kommunikationskanal for Cognos' forsknings- og udviklingsaktiviteter, til gavn for ny- og videreudvikling af softwaren.
"Cognos Innovation Center skal være og er allerede væsentligt forskelligt på den måde, vi sælger software i forhold til konkurrenterne," understreger lederen af Cognos Innovation Center Jeff Holker.

billedtekst: Planer Ifølge Jeff Holker, leder af Cognos Innovation Center er det meget svært at skabe sammenhæng mellem virksomhedernes finansielle mål og organisationens operationelle adfærd. Resultatet er fejlslagne planer.

bokse:Gartners Magic Quadrant
Gartners Magic Quadrant er et af de værktøjer til måling af leverandører, som virksomheder overalt i verden bruger i forbindelse med it-investeringer.
Den vertikale akse bruges til at placere leverandører efter evnen til at eksekvere eller ability to execute, mens den horisontale akse bruges til at placere leverandører efter, hvor godt deres produkter lever op til Gartners vision for et bestemt produkt.

Corporate performance management
Corporate performance management (CPM) er en del af business intelligence markedet. Forskellige leverandører anvender begrebet forskelligt. Men grundlæggende handler CPM om software, der kan automatisere og effektivisere indsamling, analyse og præsentation af virksomhedens resultater i form af tal fra produktion, salg og lignende.

CPM dækker applikationer som:

Budgetering, planlægning og forecasting.
Modellering og optimering af lønsomhed.
Scorecard.
Finansiel konsolidering.
Finansiel rapportering.
For at opnå betegnelsen CPM Suite i Gartners univers, skal produktet indeholde mindst tre af disse applikationer.

OriginalModTime: 26-04-2007 12:23:48




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere