Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. februar 2007.
Folkeskolen ruster ikke dagens elever med digitale kompetencer, selv om evnen til at bruge og skabe med it bliver nøglekompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Det vurderer en bred front af eksperter - med en naturlig bekymring.
Som professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet udtrykker det: "Vi bør ikke sende børn ud af folkeskolen, uden at de har digitale kompetencer. Det er en helt væsentlig kompetence, som sagtens kunne bygges ind i folkeskolens afgangseksamen." (Side 14-15).
Samme konklusion formulerede den digitale tænketank CIO Innovation Forum for nylig. Den definerede samtidig de digitale kompetencer og udpegede folkeskolen som politisk indsatsområde nr. 1. (Computerworld den 9. februar, 2007).
Tilsvarende viste en ny meningsmåling fra Userneeds, at det store flertal af vælgerne anser indførelse af it som fag i folkeskolen og flere lærere med stærke it-færdigheder som politiske topprioriteter.
Billedet er desto mere trist al den stund, at der i løbet af de seneste 10-15 år er formuleret mange og lange politiske hensigtserklæringer og iværksat stribevis af initiativer for at styrke anvendelsen af digitale læremidler og dermed opruste elevernes digitale kompetencer. Men resultaterne er udeblevet.
Nu peger Danmarks Skolelederforening - ligesom Danmarks Pædagogiske Universitet - på kravspecifikationerne i folkeskolens afgangsprøve som den egentlige blokering. I virkelighedens hverdag skal lærerne leve op til en bred vifte af krav i undervisningsforløbet, hvilket kræver prioritering og fokusering.
Et helt naturligt sigtepunkt for lærernes indsats er de færdighedskrav, som eleven skal måles på ved folkeskolens afgangsprøve. Det afgør elevens muligheder og bestemmer skolens niveau. Men her er krav om it-færdigheder helt fraværende. Det nærmeste, vi kommer måling af digitale kompetencer, er evnen til at præsentere materiale overskueligt i et elektronisk dokument, hvilket har indflydelse på ordenskarakteren.
Derfor kan dagens elever gå ud af skolen med fremragende karakterer uden at mestre it på selv et basalt niveau, blot de kan bruge og skabe med en hammer og sav - for på det punkt opstiller Undervisningsministeriets bekendtgørelse om afgangseksamen meget præcise eksamenskrav.
Det hænger ikke sammen. De politiske visioner og intentioner om digitale kompetencer er strandet på en dårlig eksekvering af den politiske strategi. De konkrete præstationskrav matcher ganske enkelt ikke de overordnede intentioner, som derfor forbliver urealiserede - år efter år.
Det kan vi ikke laste analoge lærere med et stort behov for digital efteruddannelse for. Den ansvarlige for de manglende præstationskrav er Undervisningsministeriet med Bertel Haarder som politisk chef.
Haarders politiske ledelsessvigt fremstår særlig alarmerende, eftersom det helt naturligt er Undervisningsministeriet, der bør agere reformlokomotiv i den digitale kompetencesatsning, som uddannelsessystemet nødvendigvis har brug for.
Så længe de almene præstationsmål er uklare, vil det kun være de skoler, hvor ledelsen og lærerne har ambitionerne og evnerne til et digitalt kompetenceløft, der sikrer eleverne fremtidens vinderkompetencer. Det kan vi ikke leve med.
Det er svært at se, hvorfor it ikke skal optræde som et selvstændigt fag i folkeskolen. Men også som tværgående kompetence er det nødvendigt at foretage en digital revision af folkeskolens afgangsprøver, så it-færdighederne bliver synlige og målbare.
Det skulle have været gjort for længe siden. Det må ske nu - uden yderligere forsinkelser. Det bliver Haarders digitale eksamen.
OriginalModTime: 15-02-2007 12:54:00
