Front-data har taget teten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. oktober 2006.


ASP-udbyderen Front-data har netop afleveret et rekordregnskab. Front-data forventer fortsat stor vækst i outsourcing i det professionelle marked, mens webapplikationer især vinder udbredelse hos private brugere.

På en tæt trafikeret indfaldsvej til Århus kan tusindvis af bilister hver dag se en karakteristisk stråtækt bygning. Her på Grenåvej har hosting-virksomheden Front-data Danmark A/S til huse, og med et netop afsluttet rekord-regnskab er virksomheden blevet en af branchens førende leverandører af it-løsninger.
I 2005/06-regnskabet steg bruttofortjenesten med 24 procent til 21 millioner kroner, og overskuddet før skat blev fordoblet til 2,2 millioner kroner. Også det finansielle fundament er i orden med en egenkapital på over 6,5 millioner kroner. Soliditeten er med til at sikre kundernes tillid til selskabet, der indgår i JS Holding A/S sammen med blandt andet DSI Data A/S og Inopi A/S. Sammenlagt har koncernen over 100 medarbejdere.
Front-data blev grundlagt af Jens Søgaard i 1989, der i dag er bestyrelsesformand i selskabet. Efter 15 år som direktør overlod han i januar 2004 chefstolen til Knud Bundgaard, der nu står i spidsen for 35 medarbejdere på Grenåvej.
Front-data Danmark A/S betjener kunder i både den offentlige og private sektor og leverer også netværksløsninger, ERP-systemer og databaseløsninger.

Det er imidlertid forretningsområdet for hosting, der trækker væksten, og Front-data har nu mere end 50 virksomheder med datterselskaber over hele verden som kunder. Flere og flere vælger nemlig at lægge driften af deres it-systemer ud til en underleverandør, og her bliver Front-data ofte valgt. Største konkurrent er TDC Hosting.
- Samlet set vokser markedet herhjemme i øjeblikket med 10-20 procent om året. Væksten ses særligt blandt de små og mellemstore virksomheder. Hvor det før i tiden var meget svært at komme igennem til virksomhederne, oplever vi nu i høj grad, at det er virksomhederne, der kommer til os, siger administrerende direktør Knud Bundgaard.

Front-data har oplevet et decideret holdningsskift til ASP inden for det seneste par år. Hele hosting-markedet er i hastig fremgang, og hvor man tidligere skulle bruge megen energi på at forklare om fordelene ved hosting, så kommer kunderne nærmest af sig selv i dag.
- Lige i øjeblikket vokser vi hurtigere end markedet. Vi er dermed i fuld gang med at vinde markedsandele, og det vil vi naturligvis gerne fortsætte med. I løbet af de sidste tre år er toplinjen næsten fordoblet og overskuddet før skat er tidoblet, fortæller Knud Bundgaard og understreger, at udgangspunktet er kundernes behov:
- Vi har stor succes med at understøtte vore kunders kerneforretning. Succesen skyldes blandt andet, at markedet for outsourcing af de forskellige grene af it-infrastrukturen er modnet betydeligt. Men samtidig er vi blevet rigtig gode til at forstå kundernes behov og på baggrund af disse bygge bæredygtige løsninger, siger han.
Ifølge Knud Bundgaard er det uhyre individuelt, hvor meget en virksomhed kan spare ved at outsource it-driften. Det kan også være svært at beregne, da mange virksomheder slet ikke opgør de samlede omkostninger ved deres hidtidige it-drift. Fordelene ved hosting ligger især ved bedre sikkerhed, bedre performance, billigere drift og bedre licensstyring.

I forhold til webapplikationer placerer hosting sig som et mellemstadie mellem den traditionelle pc's lokale applikationer og så de rendyrkede webapplikationer.
Ifølge Knud Bundgaard er der fortsat mange programmer, der egner sig bedre til traditionel hosting end som webapplikation, men Front-data følger udviklingen nøje, og forventer at fremgangen især vil foregå i webapplikationer rettet til privat brug.
Først senere ventes det for alvor at slå igennem i erhvervsvirksomhederne. Og så skal Front-data nok være klar.

billedtekst:
Front Ifølge Knud Bundgaard, adm. dir. i Front-Data, har der været et decideret holdningsskift til ASP inden for det seneste par år. Hele hosting-markedet er i hastig fremgang, og hvor man tidligere skulle bruge megen energi på at forklare om fordelene ved hosting, så kommer kunderne nærmest af sig selv i dag.

OriginalModTime: 05-10-2006 14:04:52




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere