Ifølge EPN og DK.Cert var mange danske hjemmesider i august udsat for et storstilet hackerangreb.
Formålet med angrebet er tilsyneladende at sprede et politisk budskab på de ramte hjemmesider, hvor indholdet skiftes af hackeren.
Den slags angreb kaldes også "defacement", hvad der løseligt svarer til et slags virtuelt grafittiangreb, hvor hele eller dele af siden klistres til med slagord. Samtidig slettes oftest informationerne på hjemmesiden samtidigt.
Her er de store hackerangreb
De mange angreb er med andre ord en slags lav-intensiv cyberkrig. Og det er set flere gange før.
Her er listen over nogle af de store store politiske netangreb:
Titan Rain: I 2003 blev en række centrale servere i USA tilsyneladende ramt af koordinerede angreb, der så ud til at stamme fra Kina. Formålet og udbyttet fra angrebene er knapt så kendte, men en række centrale amerikanske servere og producenter af militært udstyr blev hacket. Læs mere om Titan Rain her.
Russiske hackere mod Estland: I 2007 besluttede esterne at flyttet et russisk krigsmindesmærke. Det blev den udløsende faktor for en række uroligheder, der baserede sig på flere års spændinger omkring det russisktalende mindretals position i de baltiske lande. Undervejs blev adskillige estiske hjemmeside for banker, regeringskontorer og medier lagt ned. Læs mere om angrebet her.
Georgien, Rusland og hackerne: Da der i august 2008 udbrød krig mellem Rusland og Georgien, blev de fysiske angreb fulgt op af cyberangreb. Tilsyneladende blev servere på begge sider ramt, så mens Rusland gik sejrigt ud af konflikten, er det digitale regnskab mere lige.
Danmark og Muhammedkrisen: Det er dog ikke kun de store internationale begivenheder, som kan fremkalde angreb. Også Dannark blev ramt i 2006 i forbindelse med Muhammedkrisen, udløst af de famøse tegninger i Jyllands-Posten.