Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.
Energiselskabernes indtog på den danske bredbåndsscene har sat skub i udviklingen hos årets vækstkomet Nianet, der sælger lynhurtige bredbåndsforbindelser via fiberkabler til virksomheder landet over.
Håbløst", "spild af penge", "skomager bliv ved din læst", er nogle af de mildere ord, energiselskabernes indtog på det danske bredbåndsmarked har fået med på vejen af teleanalytikere og andet godtfolk. Det s eneste regnskab fra fiberselskabet Nianet viser dog, at den del af energiselskabernes bredbåndseventyr, som går ud på at sælge landsdækkende bredbåndstjenester til virksomheder, måske ikke bygger på så tosset en business case endda.
Nianets omsætning voksede i hvert fald så voldsomt i 2005, at det løber med titlen som vækstkometen i årets Top 100-undersøgelse. Og selskabet formår samtidig at tjene penge.
- Vi binder energiselskabernes regionale satsninger sammen og råder over en landsdækkende infrastruktur, der er et reelt alternativ til de etablerede teleselskabers netværk, siger Michael Hartmann salgsdirektør i Nianet.
Han er træt af at høre på snakken om, at energiselskaberne ikke har forstand på at drive televirksomhed.
- Energiselskaberne er ikke gået ind på dette marked for sjov, men for at tjene penge og erobre markedsandele, siger Michael Hartmann.
Nianet ejes af en række energiselskaber samt en gruppe private investorer. Den største ejerandel sidder Midtvest Bredbånd på med 36,4 procent, mens SEAS/NVE ejer 17,25 procent af fiberselskabet.
Derudover forventer Michael Hartmann, at ejerkredsen udvides med flere energiselskaber i den nærmeste fremtid.
Nianets kunder er private og offentlige virksomheder over hele Danmark. De har typisk to eller flere fysiske adresser, samt et behov for højhastighed og sikkerhed, der retfærdiggør anvendelsen af fiber i forhold til traditionelle transmissionsformer som f.eks. kobber.
Fiberselskabet arbejder tæt sammen med ejerne i energiselskaberne, og arbejdsdelingen er klar: Nianet bidrager med en fiber-infrastruktur, der strækker sig over 2.500 kilometer på kryds og tværs af Danmark, mens energiselskaberne tager sig af kundekontakten i lokalområdet og graver fiberkabler ned, der etablerer forbindelse mellem kunden og det landsdækkende netværk.
Nianet bygger på resterne af graveselskabet Teleducts, der gravede optiske fiberkabler ned for mange af de nye teleselskaber i Danmark omkring årtusindeskiftet. Teleducts lagde samtidig sine egne rør ned, som det er enkelt at lægge fiberkabler ind i ved hjælp af en såkaldt puste-teknik.
Da telekrisen brød ud i lys lue i begyndelsen af det nye årtusinde, gik de fleste af de nye teleselskaber konkurs, hvilket fik Nianet til at købe den danske del af det konkursramte, hollandsk-amerikanske KPNQwests telenetværk. Det danske fibernetværk havde kostet 500 millioner kroner at etablere, men Nianet betalte blot 50 millioner kroner for at få fingre i det.
Frem til 2004 forsøgte Nianet at tjene penge på fibernettet ved at koble det sammen med fiber-bynet i danske byer, hvor målet var at sælge superbredbånd til private husstande. Forretningsmodellen blev afprøvet i Holbæk, men strategien er siden blevet lagt helt om.
- Vi har ikke satset på privatkunder siden 2004. Vi har vurderet, at den bedste forretningsmodel er den, vi forfølger nu, siger Michael Hartmann.
Han fortæller, at selskabets kunder i dag skal findes blandt store revisionskæder og store danske børsnoterede virksomheder, mens Miljøministeriet er et eksempel på en offentlig kunde.
- Vi skal levere forbindelser, der svarer til to lyslederforbindelser med hver en kapacitet på 1 Gbit, som skal sikre en hurtig datakommunikation mellem Miljøministeriet og syv nye miljøcentre over hele landet fra 1. januar 2007, forklarer Michael Hartmann.
Billedtekst.
Michael Hartmann, salgsdirektør, og Erik Winter, administrerende direktør for Nianet, foran en af centralerne i Nianets 2.500 km lange fibernetværk, der skal anvendes til at sælge lynhurtigt fiberbredbånd til danske virksomheder.
Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 04-10-2007 13:37:47
