Who Killed the Newspapers?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. september 2006.


Aviserne bløder, og medierne må kigge sig om efter alternative måder at tjene penge på. Nettet for eksempel.

I denne måneds nummer af "The Economist" stiller de spørgsmålet "Who Killed the Newspapers?" - er det læserne, konkurrenterne, de andre medier eller er det aviserne selv?

En ting er i hvert fald sikkert, at de gamle aviser som vi kender dem, bløder i disse år.
Aviserne taber læsere, annonceindtægter, oplag og værdi. New York Times - avisen over dem alle - har oplevet, at deres aktiekurs er blevet næsten halveret i de seneste fire år.
Og det er nemt at give forskellige faktorer skylden: De unge, der foretrækker nettet; børnefamilierne, der ikke har tid og gratisaviserne, der opfylder det umiddelbare nyhedsbehov, som de betalte aviser gjorde før hen.

Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at vi har brug for medier, der holder politikerne, magthaverne og systemet ansvarlig for den politik, der føres og de handlinger, der foretages. I Danmark er flere af aviserne ejet af fonde, og denne udvikling ser man nu også i USA og England, hvor aviserne støttes af non-profit organisationer for at sikre især den kritiske og dybdeborende journalistik. Men hvad skal der til, for at aviserne og de selskaber der står bag dem igen skal blive profitable?

Der er selskaber, som klarer det godt, for eksempel Schibsted i Norge. Den primære begrundelse for, at de har klaret sig bedre end andre medier er, at de igennem de sidste mange år har fokuseret på nettet og nettets muligheder. Denne strategi bliver i dag belønnet. Schibsteds ­aktiviteter på nettet bidrog i 2005 med 35 procent af omsætningen.

Hvad vil folk så gerne have på nettet?
Den avis, jeg finder på nettet, skal ikke være den samme, som den trykte, den skal have sine egne klummeskribenter og sin egen identitet. Hele diskussionen om konvergens er desværre endt i at være genbrug af redaktionelt materiale - fra et medie til et andet frem for at diskutere, hvilken type af indhold der egner sig til hvilket medie. Her kunne medierne med fordel lære meget af en mand som Richard Branson.

Da Richard Branson fra Virgin grundlagde sin virksomhed var det ikke nyt at sælge plader, flybilletter eller bøger. Men hans tilgang til distribution og til servicekonceptet - kombineret med en indgående forståelse af konkurrenternes styrker og svagheder betød, at han kunne differentiere sig og tilbyde en ny type af oplevelser.
Det var med udgangspunkt i en indgående forståelse af, hvad konkurrenterne gjorde og især ikke gjorde at han kunne udvikle sin forretningsmodel - alle de steder, hvor der var store, "dovne", monopolister. For ham handlede det ikke om at se, hvad han kunne genbruge (andet end forretningsmodellen). Han udviklede hver ny forretning på sine præmisser.

I forbindelse med den forestående relancering af avisen Politiken, har redaktionen for alvor fyret op under kedlerne, hvad angår indhold på nettet - det bliver spændende at se, om man har sat sig grundigt ind i brugernes behov.

Trine Nielsen er udviklingschef hos Crossroads Copenhagen.

OriginalModTime: 08-09-2006 10:56:46




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere