Det er sjovt, men også krævende at skabe falske filmplakater med hjælp fra Photoshop.
Du behøver dog ikke være en troldmand i avancerede billedbehandlingsprogrammer for at skabe en troværdig og underholdende plakat.
For webtjenesten Big Huge Labs Movie Poster er nemlig parat til at gøre det hårde arbejde for dig.
Du skal bare vælge det foto, som skal bruges til plakaten, og uploade det. Du kan endda blot vælge at bruge nogle af dine fotos fra eksempelvis Facebook eller Flickr.
Herefter er det bare om at udfylde felter som titel på filmen, navne på instruktør og skuespillere. Det er naturligvis også muligt at tilføje en tagline som "Se den før din nabo!" samt lanceringsdato.
Som udgangspunkt er farverne på teksten valgt som sort og blå, men du kan naturligvis skifte farverne, så de bedre matcher dit orginalfoto. Du kan også ændre skrifttype.
De færdige filmplakater er udmærkede til brug på nettet og ender på 800 gange 640 pixels.
Hvis du vil skabe en plakat i højere opløsning, som skal bruges til fremkaldelse, skal du til lommerne. Det koster fem dollar, cirka 30 kroner, for en uges adgang til webtjenesten med ubegrænset fremstilling og download af plakater i høj opløsning. Men så skulle du efterfølgende også kunne få fremkaldt i din filmplakat i eksempelvis A3-format, hvis dit originalfoto naturligvis er i høj nok opløsning. Et minus ved webtjenesten er, at den ikke kan håndtere æ, ø og å, og det er ikke muligt at flytte teksten rundt.
Du kan prøve at skabe filmplakater her.
Husk i øvrigt at du også nemt kan skabe en efterlysningsplakat i rigtig western-stil. Læs mere om det her.