Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 3. februar 2006.
Finanskoncernen Alm. Brand indsamler data på tværs af skadesforsikring, bankforretning og livsforsikring. Nu er udfordringen at få højere kvalitet i de data, forretningen skal analysere.
Den største udfordring ligger i organisationen, ikke i teknikken. Den erfaring har Alm. Brand gjort efter mange års eksperimenter med data warehouse: Først efter ansvaret blev flyttet fra it-afdelingen til forretningen, venter koncernen for alvor at høste gevinsten ved investeringen.
Formålet med et data warehouse er at skabe det datafundament, der er nødvendigt for at kunne udføre analyser af alle en virksomheds aktiviteter. Derfor skal data warehouset have adgang til data fra alle de operationelle systemer. De er typisk optimeret til transaktionsbehandling, hvor en data warehouse-løsning er beregnet til tværgående analyser.
I dag ligger det overordnede ansvar for Alm. Brands data warehouse og business intelligence-aktiviteter i en koncernstyregruppe. Her deltager direktørerne for de tre divisioner, skadesforsikring, bank og livsforsikring og pension. Formand for styregruppen er økonomidirektøren.
- Det er afgørende, hvis man skal få succes med et data warehouse-projekt, at det er funderet i forretningen. Den skal eje projektet, og den skal stille krav til, hvad det skal kunne levere, siger Sten Mårup. Han har været data warehouse-chef i Alm. Brand siden stillingen blev oprettet i november 2005. Formålet var at rendyrke data warehouse-ansvaret og adskille det fra det øvrige it-ansvar, som ligger hos andre i it-chefgruppen.
Sten Mårup påpeger, at ansvaret ikke kun handler om at stille krav til, hvad systemet skal kunne levere. Det indebærer også, at forretningen er nødt til at forstå kravene til datakilder og datakvalitet.
- Dårlig datakvalitet er en overset tikkende bombe under data warehouse og business intelligence. Analysefirmaet Gartner siger, at tab på dårlig datakvalitet vil mere end opveje indtægterne ved CRM-, BI- og ERP-systemer (henholdsvis customer relationship management, business intelligence og enterprise resource planning, red.), siger han.
For at få styr på datakvaliteten har Alm. Brand flyttet ansvaret. Ejeren af data er ikke længere it-afdelingen. Nu ligger ejerskabet for kundedata for eksempel i afdelingen for marketing og direkte salg.
- De ejer data, de har indsigelsesret, de bestemmer over data. Samtidig får de et nyindkøbt værktøj til at hjælpe med at højne kvaliteten, siger Sten Mårup.
Det nye værktøj kommer fra softwarehuset Firstlogic. Programmet kan for eksempel kigge en række navne og adresser igennem og finde dobbeltgængere. Det kan også finde ugyldige adresser og andre fejl.
- En stor fordel ved Firstlogic er, at kan danne inputparametre til Informaticas Powercenter. På den måde kan vi identificere en fejltype og få den rettet automatisk, når data derefter hentes ind, siger han.
Traditionelt ses data warehouse som en funktion, der ikke har noget at gøre med de systemer, der bruges i den daglige drift. Men det kan blive ændret i jagten på fejl i data:
- Her i foråret udruller vi et salgssystem, der går på tværs af divisionerne. I forbindelse med det vil vi lægge nogle kontroller af data ind, så man ved oprettelsen af en ny bankkunde kan tjekke, om han allerede er kunde i forsikringsselskabet. Senere skal det gå helt tilbage til at sikre, at alle felter udfyldes korrekt, når man tegner en police, siger Sten Mårup.
Hvis der er fejl i data om kunderne, kan det for eksempel medføre, at en kunde ikke får fordele som dobbeltkunde, fordi systemerne ikke kan se, at kunden i banken og forsikringsselskabet er den samme person. Dermed kan fejl få konsekvenser for indtjeningen, hvis kunden forlader selskabet af den grund.
På længere sigt skal data warehouse være midlet, der giver mere præcis viden om forretningen og kunderne. For eksempel kan man få viden om, hvor ofte kunder skifter mellem forsikringsselskaber. Den viden har alle selskaberne i dag, men den bliver sjældent udnyttet.
- Data warehouse og business intelligence bliver et af midlerne til, at vi kan agere hurtigt og fleksibelt på ændringer i markedet. For eksempel vil vi kunne tilbyde den enkelte kunde en løsning, der er skræddersyet til hans situation. Vi behøver ikke kun have en kategori af elitebilister, men kan have et særligt tilbud til en bestemt type bilister i et bestemt område, siger Sten Mårup.
Alm. Brand har som mål at vokse 50 procent fra 2005 til 2010 på alle tre forretningsområder. Han venter, at data warehouse bliver et vigtigt redskab til at gøre den vision til virkelighed.
Alm. Brands data warehouse kører på en Informix-database. Men selve datamodellen er købt hos Sybase. Det er det såkaldte Sybase Industry Warehouse Studio (IWS), der indeholder færdigstøbte datamodeller til brug i en række brancher.
- Vi har været rigtig glade for IWS. Den afspejler vores forretning og har tilfredsstillet vores behov for analyser og rapporter. Den dækker også mange behov, som vi først ikke havde tænkt på. Det skyldes, at den bruges i mange andre virksomheder, der er med til at påvirke udviklingen, siger Sten Mårup.
Data warehouset fodres med data fra en lang række interne og eksterne systemer. Opgaven med at få data ind i data warehouse-databasen varetages af Powercenter fra Informatica. Programmet kan håndtere en lang række dataformater, flade tekstfiler og databaser.
Driften af koncernens bankaktiviteter er outsourcet til Bankdata i Fredericia. Herfra kommer der hver dag en kommasepareret tekstfil med alle bevægelser det seneste døgn. Den bliver indlæst via Powercenter.
Skadesforsikringen kører dels i et gammelt system, der er ved at blive udfaset, dels i standardproduktet TIA. For øjeblikket sender Powercenter forespørgsler ned i TIA's database og henter data ud ad den vej. Men det er ved at blive ændret.
- Når Powercenter selv søger i databasen, er vi afhængige af, at vi kender dens opbygning i alle detaljer. Det giver problemer, når leverandøren ændrer noget. Derfor går vi over til en model, hvor de, der har ansvaret for systemet, genererer nogle dataudtræk, som Powercenter derefter kan læse. På den måde bliver det deres ansvar, at udtrækkene opfylder de krav, vi er enedes om, siger Sten Mårup.
Til at lette opgaven med at holde styr på de mange datakilder er Alm. Brand ved at opbygge et system i SAS. Dette system trækker på en samling metadata, der gemmes centralt. På den måde skal man kun ændre det ét sted, når en tabel for eksempel ændres fra at være uden tidsstempler til at indeholde tidsstempler. Så kan alle rutiner, der henter data fra den pågældende tabel, automatisk opdateres.
En anden fordel bliver, at man kan forberede en kommende ændring. I metadata-databasen kan man give besked om, at en tabel skifter format på et bestemt tidspunkt. SAS-løsningen sørger også for at oversætte data til den datamodel, som Sybases IWS anvender.
Billedtekst:
projektansvar - Ansvaret for et data warehouse skal ligge hos den forretningsmæssige ledelse. Projektet skal ikke drives af it, hvis det skal blive en succes, mener data warehouse-chef Sten Mårup fra Alm. Brand. Foto: Torben Klint
