It-leverandørerne parate til grid til private

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. januar 2006.


Hverken Microsoft eller HP frygter at miste salg af licenser eller hardware som følge af grid computing til private.

Selv om grid computing giver mulighed for, at private kan få leveret processorkraft samt leje software og harddiskplads via bredbåndsforbindelsen, får udsigten til grid-teknologiens udbredelse ikke de store leverandører af hardware og software til at ryste i bukserne.
Tværtimod mener såvel HP som Microsoft, at de kan tilpasse sig en markedsstruktur med grid computing.
En række virksomheder og forskere beskrev i sidste uges Computerworld, hvordan løsninger, baseret på grid-tanken, kan effektivisere brugen af it, så investeringer i stor processorkraft bliver overflødig.
Ideen om, at datakraft kan leveres via bredbånd har allerede flere år på bagen, og i årevis har især forskere arbejdet med grid. Ideen er, i en forsimplet udgave, at datasæt kan splittes op og sendes til bearbejdning hvor der er ledig kapacitet i et netværk af computere.
Den danske virksomhed, MESH-Technologies har udviklet en 1.200 kroners grid-pc, beregnet til privatmarkedet. Tanken er, at computeren stort set intet indeholder selv. Software, styresystem og processorkraft leveres over bredbåndsforbindelsen, mens data lagres og bearbejdes helt andre steder.
Et af de største udfordringer i forbindelse med den grid-model, MESH-Technologies arbejder med, er, at software lejes på månedsbasis og brugeren ikke længere ejer licens til for eksempel Windows.
Selv om løsningen gør piratsoftware til en saga blot, er det indtil videre nødvendigt for MESH-Technoplogies at teste med en kombination af Open Source og freeware, fordi det endnu er uafklaret, hvordan licenser til leje-software i fremtiden skal strikkes sammen.

Men den bekymring er dog ikke nødvendigvis relevant, lyder det fra Microsoft Danmark.
Her har man ikke de store forventninger til ideen om grid til private, men er alligevel positive over for at tilpasse licensstrukturen, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Software som service er noget, vi allerede leverer til erhvervslivet, og den licensstruktur kan vi sagtens tilpasse privatbrugere, hvis det bliver aktuelt. Men hvad vi tror er i virkeligheden ikke så relevant, for det er brugerne, der bestemmer i sidste ende, og vores opgave er blot at levere de løsninger, der efterspørges, siger Nis Bank Lorenzen der er Microsoft Danmarks divisionschef for Windows.
Han peger på det store salg af bærbare computere som en indikator for, at forbrugerne i øjeblikket vægter mobilitet højt - og det kan lægge en dæmper på grid-modellen, fordi folk ikke kan tage deres bredbånd med sig. Dermed er Microsoft noget mere forbeholden end IBM, der i sidste uges avis havde store forventninger til grid.

Hos hardwareleverandøren HP er man noget mere positiv over for visionen om, at en stadigt større del af vores pc-brug kommer til at ske via bredbåndsforbindelsen - også selv om det skulle betyde mindre og billigere pc'er.
HP regner med, at de besparelser, som forbrugerne vil opnå på pc-indkøb, kanaliseres over i andre produkter, som for eksempel fladskærme, digitale kameraer og mp3-afspillere.
- Men det er ikke lige om hjørnet, og vi leverer i forvejen det udstyr, som skal trække det hele, så på langt sigt betragter vi grid som en naturlig udvikling, som ret beset kræver en stor ekspertise - hvilket vi jo netop er i besiddelse af, siger Anders Herløv der er markedsdirektør HP's Personal Systems Group.

billedtekst: kom bare an - Software som service leverer vi allerede til erhvervslivet, og den licensstruktur kan vi sagtens tilpasse privatbrugere, siger Nis Bank Lorenzen, Microsoft Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere