Med en smart afspiller kan du skjule dit - måske alt for høje - forbrug af YouTube-videoer for chefen.
Double Vision sørger nemlig for at kamuflere videoafspilning, så din chef ikke lægger mærke til, at du hygger dig med netvideo, selv om du egentlig burde pukle med Excel-ark og PowerPoint-præsentationer.
Programmets videoklipafspiller gøres let transparent, og du bestemmer selv, hvor meget af afspilleren, der skal kunne ses. Hvis chefen kommer forbi, kan du blot gøre afspilleren helt gennemsigtig.
Det er dog ikke kun til luskede formål, at Double Vision kan bruges. Den er også smart, hvis du sidder foran et lille Windows' skrivebord og gerne vil kunne se din videoafspilning, samtidig med du arbejder med eksempelvis Word.
Du kan læse mere om programmet her.
Du kan downloade Double Vision her.
Husk du kan downloade flere spændende og gratis programmer i vores downloadsektion, som du finder her.
Som en lille bonus kan du også installere en panik-knap i Firefox, hvis du bruger Mozillas browser. Den kan lukke vinduerne ned meget hurtigt, hvis chefen kigger forbi, og du egentlig burde arbejde, men surfer rundt på nettet i stedet. Læs mere og lær at bruge panik-knappen her.