Sket i oktober

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


Ementor-koncernen sælger sine outsourcing-aktiviteter i Norge og Sverige til norske ErgoGroup for omkring 190 millioner kroner. De danske outsourcing-aktiviteter er ikke til salg.

Halvårsstatistikken fra IT- og Telestyrelsen viser, at 78.000 danskere har IP-telefoni hos danske selskaber. Bolignet-udbyderen Comx er sammen med Cybercity og norske Telio de førende selskaber målt på kundetallet i Danmark.

I perioden fra september 2003 til august 2004 gik 194 it-virksomheder konkurs. Antallet er faldet med næsten 30 procent til 140 it-virksomheder fra september 2004 til august 2005.
Topchef Karl-Heinz Streibich fra tyske Software AG bruger et besøg i Danmark til at opfordre danske
softwarefirmaer
til at opsøge
og danne alliancer
for at stå stærkere
i konkurrencen.Den første og største danskbyggede regnemaskine og datamat med en vægt på 3,5 ton, DASK, udgør en særudstilling til Regnecentralens, den første danske it-virksomhed, 50 års fødselsdag.
4,5 millioner privatpersoner og virksomheder mangler fortsat at angive en såkaldt NemKonto, der fra 7. november skal bruges til at modtage betalinger fra det offentlige.

Sverige og Norge er klar med nye chipbaserede pas med biometriløsninger nu. Tyskland bliver klar i november. Danmark vurderes til først at blive klar ved EU's deadline i august 2006.

Apple lancerer den nye iPod med mere lagerplads, større farveskærm og muligheden for at afspille video. ITunes-kunder i USA får mulighed for at downloade afsnit af blandt andet tv-serien Desperate Housewives.
Hewlett-Packard fyrer sin storkunde-direktør Jan Elbæk, der blev hentet til HP for to år siden, da han blev vraget som topchef for den fusionerede Eterra/Ementor-virksomhed. Afskedigelsen skyldes ændringer i HP's organisationsstruktur.

Google stifter et dansk selskab og hyrer tidligere salgs- og marketingdirektør Peter Friis fra Jubii som leder og ansvarlig for det danske kontor.

For at styrke mindre og mellemstore virksomheders forretningsmæssige anvendelse af it bliver der afsat 10 millioner kroner fra Videnskabsministeriets e-business-pulje til otte projekter.
Beskæftigelsesministeriet samler it-drift for mere end 250 millioner kroner hos IBM, KMD og CSC med millionbesparelser og forenkling for øje.

European Directories, et konsortium under ledelse af Macquarie Capital Alliance Group, køber TDC Forlag for 4,85 milliarder kroner.

DSB vælger T-Systems til at levere trådløst internet til danske togpassagerer. Ordren kan løbe op i mere end 200 millioner kroner.

Teleselskabet Motorola ansætter 50
nye udviklere til selskabets danske
Tetra-center, som udvikler en international standard for sikker, mobil kommunikation i beredskabet.

Konkurrencestyrelsen kritiserer KMD's prissætning på datakonvertering. KMD afviser, at selskabet kræver overpriser for konvertering af data, men hvis det alligevel er tilfældet, vil selskabet kompensere kommunerne.
Softwarehuset Symantec fortsætter sit indkøbseventyr og byder 1,3 milliarder kroner for den mindre konkurrent BindView Development.

Det danske it-firma DtecNet Software, der udspringer af advokatfirmaet Johan Schlüter, lander en ny, stor aftale om selskabets program til forældre, der vil kontrollere børnenes fildeling.

Ateas salgsdirektør, Jim Pedersen, og marketingchef, Jakob Thye, siger op. Virksomheden har mistet 10 ledere på et halvt år.

Sø- og Handelsretten dømmer Tele2 til at betale 100.000 kroner i erstatning til TDC for i et nyhedsbrev til 170.000 kunder at have omtalt selskabet nedvurderende og miskrediterende.
En af Islands største it-leverandører, børsnoterede Nyherji hf, køber det danske it-firma AppliCon. Tilsammen skaber de to firmaer nu et SAP-hus med 100 konsulenter.

Økonomisk trængte Ementor indgår en millionkontrakt med Socialministeriet, der køber it-selskabets TAS-løsning til tilskudsadministration.

Nordea lukker sin netbank og alle sine internettjenester i Sverige efter et phishing-forsøg, og de danske kunder bliver advaret mod at reagere på e-mails, der opfordrer til at udlevere oplysninger. To falske amerikanskregistrerede Nordea-hjemmesider bliver sporet til Sydkorea.
TDC fyrer stifteren
af Telmore, Frank Rasmussen, der er direktør for TDC's internationale lavprismobilselskab, EasyMobile.
TDC siger, at Frank Rasmussen er syg,
men det afviser han selv.

Aktieplatformen Nordnet, hvis 6.000 danske kunder har aktier for 2,3 milliarder kroner i depot, rammes af en systemfejl og må lukke ned for onlinehandlen.
Det norske selskab Nordisk Mobiltelefon overtager gratis en dansk telelicens til det nye mobilnet CDMA, som fungerer på frekvensbåndet omkring 450 MHz.

IT- og Telestyrelsen anbefaler, at regionale tilladelser til at bruge radiofrekvenser til trådløst bredbånd via WiMax-teknologien skal på auktion i 2006.

DR lancerer en ny udgave af sin netradio. En aftale betyder, at lytterne bliver viderestillet til TDC's hjemmeside, hvor de kan købe musikken.

27 virksomheder, med nogle af de største trådløse chipproducenter som Intel og Broadcom i spidsen annoncerer, at de vil arbejde sammen om at udvikle produkter mod en fælles standard, der er hurtigere end de nuværende WiFi-teknologier.
Banedanmark placerer to ordrer til et trecifret millionbeløb hos Siemens. Ordrerne lyder på drift, support og vedligehold af it-systemer - med undtagelse af de tekniske systemer i fem år. Med aftalerne følger 12 medarbejdere.
Banedanmark vælger efter et EU-udbud, at Zenitel Danmark skal stå for drift og vedligeholdelse selskabets radiotransmissionsnet. Den tocifrede millionaftale løber over fire år.
Eksperter advarer om, at telefoni via internettet underminerer EU's antiterrorplaner om skærpet overvågning af mistænkelig kommunikation.

Flere end 90 menneskerettighedsorganisationer indsamler underskrifter mod EU's telelogningsdirektiv, der også møder kritik fra it- og telebranchen i de enkelte lande.

It-konsulenthuset EDB Gruppen meddeler, at det næste år vil lukke kontoret i Odense og med få undtagelser flytte 40 medarbejdere til Kolding. Den fynske konkurrent Global IT Systems ansætter angiveligt flere medarbejdere fra EDB Gruppen, som dog afviser, at det er tilfældet.

Den første og største danskbyggede regnemaskine og datamat med en vægt på 3,5 ton, DASK, udgør en særudstilling til Regnecentralens, den første danske it-virksomhed, 50 års fødselsdag.
4,5 millioner privatpersoner og virksomheder mangler fortsat at angive en såkaldt NemKonto, der fra 7. november skal bruges til at modtage betalinger fra det offentlige.

Sverige og Norge er klar med nye chipbaserede pas med biometriløsninger nu. Tyskland bliver klar i november. Danmark vurderes til først at blive klar ved EU's deadline i august 2006.

Apple lancerer den nye iPod med mere lagerplads, større farveskærm og muligheden for at afspille video. ITunes-kunder i USA får mulighed for at downloade afsnit af blandt andet tv-serien Desperate Housewives.
Hewlett-Packard fyrer sin storkunde-direktør Jan Elbæk, der blev hentet til HP for to år siden, da han blev vraget som topchef for den fusionerede Eterra/Ementor-virksomhed. Afskedigelsen skyldes ændringer i HP's organisationsstruktur.

Google stifter et dansk selskab og hyrer tidligere salgs- og marketingdirektør Peter Friis fra Jubii som leder og ansvarlig for det danske kontor.

For at styrke mindre og mellemstore virksomheders forretningsmæssige anvendelse af it bliver der afsat 10 millioner kroner fra Videnskabsministeriets e-business-pulje til otte projekter.
Beskæftigelsesministeriet samler it-drift for mere end 250 millioner kroner hos IBM, KMD og CSC med millionbesparelser og forenkling for øje.

European Directories, et konsortium under ledelse af Macquarie Capital Alliance Group, køber TDC Forlag for 4,85 milliarder kroner.

DSB vælger T-Systems til at levere trådløst internet til danske togpassagerer. Ordren kan løbe op i mere end 200 millioner kroner.

Teleselskabet Motorola ansætter 50
nye udviklere til selskabets danske
Tetra-center, som udvikler en international standard for sikker, mobil kommunikation i beredskabet.

Texas Instruments Aalborg-afdeling bliver hædret med den amerikanske pris AmCham Denmark Business Award 2005 for voldsom vækst i antal ansatte og omsætning.

TDC-kunder bliver ramt af en mobilvirus, der spreder sig via MMS og Bluetooth. TDC advarer sine kunder.
Videnskabsminister Helge Sander (V) kritiseres
for at have købt gaver til forskellige forbindelser for 15.000 kroner på ministeriets regning. Ministeren
vil give en redegørelse i Folketinget. En rigsrevision afvises.

Bolignetudbyderen Comx fyrer administrerende direktør Dennis Rohde, efter at selskabet taber en sag mod TV3's ejer, Viasat, i fogedretten.

Fra oktober 2006 bliver alle
nye amerikanske pas udstyret
med en RFID-chip, som vil
indeholde de samme
oplysninger som passet.
Stig Orloff, der hidtil har været afdelingsdirektør hos Topnordic, siger op for at skifte til Microsoft som markedschef for kunder i det såkaldte mellemmarked.

Danske Telecom og telemilliardæren Craig McCaws firma Clearwire tilbyder danskerne trådløst bredbånd via teknologien WiMAX. I første omgang dækkes København, Århus og Odense.

ATP outsourcer ansvaret for support og videreudvikling af sine nuværende mainframe-systemer til IBM. Den syvårige kontrakt løber over syv år og omfatter flytning af 28 ATP-ansatte til IBM.

IBM færdigbygger verdens kraftigste supercomputer, som er målt til 280,6 teraflops. Blue Gene/L skal nu simulere atomsprængninger.
Lederen af Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur, professor Ramjee Prasad, (billedet) får Telenors nordiske forskningspris på 250.000 norske kroner for sin forskning på mobilområdet.

Den norske Orkla-koncern indgår en aftale for et trecifret millionbeløb med TDC om levering af tele- og dataydelser til alle Orklas selskaber i Norden.
Det første delforlig om finansloven for 2006 giver 225 ud af 855 millioner kroner til it-området. Blandt andet midler til et nyt kompetencecenter for software.

Telia taber en sag til Teknisk Landsforbund i Sø- & Handelsretten, og selskabet skal betale en tidligere ansat 60.000 kroner af teleselskabet for tidligere aktieoptioner.

GAYmobile tilbyder, i samarbejde med CBB Mobil, landets omkring 250.000 bøsser og lesbiske at skifte til et mobilselskab, der tilbyder fokus på indhold og tjenester til homoseksuelle og kontante økonomiske bidrag til græsrodsarbejde.
Indførelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ) på landets sygehuse vurderes at komme til at koste 12 milliarder kroner, hvilket kritiseres fra flere fronter. En rapport fra EPJ-Observatoriet, der følger udvikling af EPJ, har anslået, at der tidligst vil være fuldstændig EPJ-dækning på landets sygehuse efter 2013 og måske først i 2020. Det afvises af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der peger på 2010. Han kaldes i samråd om sagen.
Et politisk flertal efterlyser et uafhængigt it-sikkerhedsråd efter nedlæggelsen af Rådet for IT-sikkerhed. Helge Sander afviser, at Teknologirådet ikke er uafhængigt.

Dating.dk blotlægger e-mail-adresser på hen ved 1.800 brugere, da en invitation bliver sendt ud på et ikke gennemtestet .Net-baseret system.

Rapporten Gender Inequality in the IT Sector in Sweden and Ireland (2005) peger på, at selvom kvinder starter på lige fod med mændene i it-branchen, sluses de hurtigt væk fra teknikken og over i kommunikationsfunktioner.
Det spanske teleselskab Telefonica betaler 194 milliarder kroner for det engelske mobilselskab O2, og kommer derved ind på to af Europas største markeder for mobiltelefoni, nemlig England og Tyskland.

Ifølge undersøgelsen "Bredbåndskortlægning 2005" fra IT- og Telestyrelsen vil elselskaberne have lagt fiber ud til 1,2 millioner potentielle bredbåndskunder i løbet af to år.

Videnskabsminister Helge Sander (V) mener, at sikkerheden ved den digitale signatur er god, og risikoen for misbrug minimal, hvis brugerne beskytter deres computere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere