Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.
Oracle havde den store pengepung fremme for at sikre sig firmaer, som giver flere stærke ben at stå på end blot databasen.
Igennem årene har Oracles database sikret koncernen en pengetank, som ville have gjort selv Joakim von And misundelig, men en pæn del af milliarderne fik ben at gå på i 2005.
Oracle, der i januar indlemmede konkurrenten PeopleSoft i koncernen, fortsatte sin opkøbsrunde. To af de 11 firmanavne, der blev aktuelle i løbet af året, trak overskrift på overskrift. Det var først detailhandelsspecialisten Retek og sidenhen Siebel, der i mange år var verdens største leverandør af de kundevendte CRM-systemer (Customer Relationship Management).
At Retek-købet endte i store overskrifter skyldtes, at Oracle nuppede firmaet fra sin største konkurrent inden for virksomhedspakker (ERP - Enterprise Resource Planning), tyske SAP.
Retek har udviklet tung ERP-funktionalitet, målrettet detailsektoren, og softwaren bruges i adskillige af verdens største detailkæder. SAP's appetit skyldtes, at selskabet, der er verdens største ERP-leverandør, styrker sig gennem en satsning på branchespecifikke løsninger. Retek udgjorde et es over for detailhandelsbranchen.
Men så snart det blev kendt, at SAP, havde budt, bød Oracle over. Til sidst opgav SAP at følge med op i budkrigen. Retek gik for omkring 4,5 milliarder kroner.
Det er imidlertid peanuts sammenlignet med Oracles opkøb af Siebel. Købet, der giver Oracle endnu flere kræfter i kampen mod SAP, løber op i næsten 35 mia. kroner, men Siebel kommer også med en stor egenkapital.
SAP's egen CRM-pakke, som var for længe om at nå markedet, er til gengæld slået så meget igennem, at Siebel blev fortrængt fra CRM-tronen.
Men at Oracle styrker sig så kraftigt på ERP-siden er lidt paradoksalt. Blot for få år siden fik softwareselskabet pludselig travlt med at fastslå, at databaser var kerneområdet, ikke ERP.
Budskabet kom efter, at koncernen fik sendt en ERP-pakke med stor internetfunktionalitet på markedet. Pakken var fyldt af børnesygdomme, fordi Oracle havde haft for travlt, og blandt de ramte var danske Lego.
Oracle har for længst fået problemerne på plads, og der er kommet nyere versioner på markedet. Men opkøbsræset efterlader ingen tvivl om, at koncernen bestræber sig på at blive mindre sårbar.
Databaserne er sande malkekøer, men pusten fra opkomlingen Microsoft og fra open source-databaserne anes i nakken.
Gennem de sidste måneder har Oracle slået igen. Firmaet har for eksempel opkøbt finske Innobase, der står en for en central del af kernen i den populære open source-database, MySQL. Desuden lancerede Oracle i oktober en gratis såkaldt begynderversion af sin egen database med navnet Oracle Database 10G Express Edition.
Herhjemme var der gang i fusionen mellem Oracle og PeopleSoft, men mandskabsmæssigt gav det ikke den store forskel. PeopleSoft har relativt få kunder herhjemme, og det gælder også for J.D. Edwards, som
PeopleSoft opkøbte. Oracles egen medarbejderskare på 270 ansatte blev via fusionen øget med 19.
Der kom en enkelt dønning i Danmark i kølvandet på 2004, hvor Oracle efter en intern revision sagde farvel til to danske topchefer, der ifølge koncernen havde overtrådt regnskabsregler. Ved fyringen af en salgschef i maj 2005 blev samme begrundelse givet, selv om afvigelserne fra regnskabsreglerne lå år tilbage, og det fik resten af sælgerkorpset til at sende et mistillidsvotum til Oracles danske topchef Stig Jørgensen.
