Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.
solgt Efter et år, hvor TDC slog sin position fast med introduktionen af nye teknologier og opkøb en masse, begyndte rygterne om salg at svirre.
De blev bekræftet med et tilbud på 76 milliarder kroner.
TDC er igen ved at havne på udenlandske hænder, forlød det. Rygterne begyndte allerede at svirre i august. Og mindre end tre måneder senere blev rygterne til virkelighed. Dagen før kalenderlyset anno 2005 skulle tændes, blev det offentliggjort, at konsortiet Nordic Telephone Company byder 76 milliarder danske kroner for TDC.
De mellemliggende måneder havde TDC's bestyrelsesformand, Thorleif Krarup brugt, sammen med næstformand Niels Heering fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, til at forhandle med konsortiet, der består af kapitalfondene Apax Partners Worldwide, The Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts, Permira Adviseres og Providence Equity Partners.
Udfaldet blev et bud på 382 kroner pr. TDC-aktie svarende til i alt 76 milliarder. Det er 40 procent mere, end aktieværdien før salgsrygterne begyndte. Og bestyrelsen anbefalede aktionærerne at takke ja.
Men TDC's indre værdi er også blevet større i løbet af det seneste års. Det er blandt andet sket gennem opkøb af netværksselskaber for mere end fem milliarder kroner. 4,5 milliarder kroner for Song Networks i oktober, 350 millioner kroner for Netdesign i december 2004, samt 242 millioner kroner for Dotcom Solutions og 161 millioner kroner for Ascom i maj.
Samtidig med at TDC på erhvervsmarkedet begyndte at vise interesse for IP-baserede løsninger, viste telegiganten vilje til fornyelse. Kunderne fik flere teknologier at vælge imellem. Der blev tændt for 3G-netværket; erhvervskunder med datakort til pc fik muligheden i oktober og privatkunderne i november.
Bredbåndets måske største konkurrent kan meget vel blive den trådløse WiMAX-standard, og den konkurrence har TDC også rustet sig til. Selskabet har ingen umiddelbare planer om at tilbyde det trådløse bredbånd, men hvis WiMAX viser at være en succes, ligger TDC inde med en landsdækkende licens og kan med kort varsel søsætte produkter til den trådløse bredbåndsstandard.
Allerede på dagen for tilbuddet rejste spørgsmålet til 64.000 kroner sig: Hvad er konsortiets formål med at købe TDC?
Spørgsmålet kommer formentlig til at stå ubesvaret til januar, hvor handelen efter planen vil blive gennemført. En af mulighederne er, at køberen splitter TDC ad i små bidder og sælger dem en af gangen. Køberne har dog givet en hensigtserklæring om, at de vil holde sammen på forretningen. Men en ting er hensigter, noget andet er realiteter.
Købernes hensigtserklæring giver dog god mening for analytiker Torben Rune fra Netplan. Han mener, at TDC er mest værd samlet. Han peger også på, at hvis TDC skal differentium sig fra konkurrenterne, er det vigtigt at beholde de mange forskellige forretningsområder og produkter.
Endelig er der også den mulighed, at bekendtskabet med TDC's udenlandske ejer bliver et kort bekendtskab. Konsortiet oplyste på et pressemøde den 30. november, at der kunne blive tale om at afhænde TDC inden for tre til syv år. Enten til andre store teleselskaber eller mere sandsynligt gennem en ny børsnotering.
Hvorom alting er, vil Henning Dyremose fortsat stå i spidsen for TDC. De fem fonde skrev i en pressemeddelelse, at de vil beholde både TDC-direktøren og den øvrige ledelse som ansvarlige for virksomhedens fortsatte drift.
Bestyrelsesformand Thorleif Krarup, derimod, sagde på pressemødet, at præsentationen af tilbuddet var hans sidste handling i TDC.
Nordic Telephone Company har efter al sandsynlighed allerede kørt en mand i stilling til at afløse Thorleif Krarup.
Billedtekst:
Onsdag den 30. november 2005 Nordic Telephone Company fremlægger et købstilbud på alle aktier i TDC. Tilbuddet blev fremsat af en talsmand for køberen, den 36-årige svensker Kurt Björklund (tv.). Til højre TDC's bestyrelsesformand Thorleif Krarup, der efterfølgende meddelte, at handlingen var hans sidste for TDC. Spørgsmålet er så, om han på billedet sidder ved siden af sin efterfølger. Foto: Scanpix
