Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. november 2005.
En tværministeriel arbejdsgruppe kom sidste fredag med en række forslag til, hvordan logning af tele- og datatrafik skal gøre det lettere for myndighederne at slå kloen i terrorister.
De danske it- og telebrancheforeninger maner til besindighed, når det gælder logning af tele- og internettraftik. De opfordrer myndighederne til at støtte fælles EU-regler på området og advarer mod dansk enegang.
Terrorpakken blev uden de store sværdslag vedtaget i Folketinget i 2002, mens terrorangrebet på USA året før stadig stod klart i erindringen.
Tre et halvt år senere forsøger embedsmænd stadig at få terrorloven udmøntet i praksis på teleområdet. Men selv om terroren med episoderne i London er rykket tættere på, kniber det fortsat med at finde ud af, hvordan logningen skal gribes an i praksis.
Problemerne opstår, når omfanget af logningen og de rent praktiske udfordringer bliver diskuteret. Logningsspørgsmålet er på det seneste ikke blevet enklere at forholde sig til, idet EU-Kommissionen er på vej med et direktivforslag på området. Vel at mærke et direktivforslag, der på flere centrale områder adskiller sig fra det danske.
Det lægger blandt andet op til en totalharmonisering af reglerne i EU-landene, hvilket kan trække gulvtæppet væk under den danske logningsbekendtgørelse, inden den er blevet til virkelighed.
De danske myndigheder er langt fra begejstrede, og Justitsministeriet skriver i et grundnotat om forslaget, at man fra dansk side "forholder sig meget skeptisk". Det skyldes blandt andet forslaget om totalharmonisering, og at store dele af udbydernes udgifter i forbindelse med dataopbevaringen skal refunderes. Det vil have "betydelige statsfinansielle konsekvenser", vurderer Justitsministeriet.
Grundnotatet har været i høring herhjemme, og it- og telebranchen er mere venligt stemt over for EU-Kommissionens forslag end myndighederne. I et samlet høringssvar støtter IT-Brancheforeningen, Telekommunikationsindustrien og ITEK planerne om totalharmonisering.
- Det er jo det eneste, der giver mening. Hvis hvert land har dets egne regler, så batter det ikke, siger Ib Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien.
Den samme holdning har Kim Østrup, vicedirektør i IBM Danmark.
- It- og telesystemer hænger sammen på kryds og tværs af landegrænser, og hvis logningen skal have nogen effekt, så må vi have fælles regler, siger han.
I det fælles høringssvar opfordrer brancheforeningerne myndighederne til at holde tungen lige i munden, inden de vedtager, hvor omfattende logningsreglerne skal være. Brancheforeningerne har tidligere estimeret, at logning af internetanvendelser ville betyde investeringer i milliardklassen.
På et møde mellem PET og ekspertgruppen kom det imidlertid frem, at PET umiddelbart alene har behov for logning af IP-datagrammer. Dette vil reducere opgaven, men at det stadig er en mammutopgave, der lægges op til, vidner følgende tal om: Den reducerede logning vil medføre flere end seks millioner registreringer i sekundet. Hvis man for eksempel antager, at en meddelelse fylder 100 bytes, vil den samlede årlige registrerede mængde fylde cirka 19.000 terabytes. Til sammenligning har søgetjenesten Google for nylig oplyst, at den i alt har indekseret 179 terabytes.
Også spørgsmålet om økonomisk kompensation bliver - ikke overraskende - godt modtaget af brancheforeningerne, da det langt fra er småpenge, logningen kommer til at koste. En regning, som tele- og it-selskaberne langt hen ad vejen har hængt på i de første udkast til logningsbekendtgørelser.
EU-Kommissionen har estimeret, at det vil koste 150 millioner kroner i etableringsomkostninger og 50 millioner kroner om året at drive logningen for en større teleoperatør.
Billedtekst:
fælles regler Totalharmonisering er det eneste, der giver mening, siger Ib Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien. Foto: Torben Klint
