Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.
Efter nogle år, hvor dansk rumforskning fra politisk side har været neddroslet, åbner Videnskabsministeriet en dør på klem. Alt tyder på, at Danmark tilmelder sig det storstilede europæiske Aurora-program, der skal få en mand til Mars på tyve år. Men uden ekstra bevillinger vil der ikke være meget at hente for dansk rumindustr
Det bliver stort. Meget stort. Om 20-25 år skal europæiske astronauter have sat deres fodaftryk i Mars' røde jord, om alt går efter planen, og det bliver hverken nemt eller billigt. Der skal udvikles for tusindvis milliarder af kroner ny teknologi, og virksomheder over hele Europa vil undervejs i et rask tempo kaste nye opfindelser af sig, der kan bruges i mange andre sammenhænge.
Indtil videre uden Danmark, som har valgt at stå uden for Aurora-projektet, som et af de få lande i Europa, men alt tyder nu på, at det snart ændrer sig: Om en måned skal de europæiske forskningsministre holde møde om det europæiske rumagentur ESA, og ved den lejlighed kan Helge Sander tilmelde Danmark. Beslutningsprocessen er ikke formelt afsluttet, men Computerworld erfarer, at pilen peger på et ja.
Det glæder naturligvis rumforskerne, hvor de har haft svært ved at se nogle gode grunde til ikke at være med i mars-eventyret.
- At stå uden for Aurora ville være at sende et meget stærkt signal om, at man ikke ønsker at være med i den højteknologiske udvikling. Imens er de andre lande i Europa i gang med at opruste kraftigt, siger Eigil Friis-Christensen, direktør for Dansk Rumcenter.
Men uden ekstra offentlige bevillinger, er der kun grund til "behersket jubel", ifølge Carsten Jørgensen, leder af Termas division for rumteknologi, hvor Ørsted blev bygget.
- At gå med i Aurora vil være en døråbner for industrien i Danmark, og der er store perspektiver i det. Men hvis der ikke bliver sat flere penge af til det, vil de muligheder, vi får, kun være småting i forhold til potentialet, siger Carsten Jørgensen.
Hvert medlemsland får nemlig kun ordrer for samme beløb, som landet bidrager med (se boks). Og der er ingen tegn på, at der er politisk vilje til samtidigt at forhøje det danske indskud til ESA's pulje, som ligger på knap 200 millioner kroner om året, eller halvt så meget som gennemsnittet, medlemslandenes størrelse taget i betragtning. Engagementet i Aurora vil således betyde, at der skal tages midler fra andre projekter, så samlet set vil det være status quo for rumbranchen.
- Det vil blive en spagfærdig manifestation, i forhold til hvad der er potentiale til herhjemme. Det vil give industrien begrænsede muligheder for at få ordrer, siger Flemming Hansen fra Dansk Rumcenter.
Med det nuværende danske indskud vil der kun blive plads til én større hardware-ordre i hele den første del af Aurora, altså indtil 2011.
- Vi må kigge misundeligt over på Sverige. De ved, at investeringer i fly- og rumfart er dem, der giver samfundet mest værdi, og de satser hårdt på det, siger Carsten Jørgensen.
Boks:
Aurora - Mars tur/retur
Aurora-programmet blev startet i så småt i 2001 og fik for alvor luft under vingerne, da George Bush luftede sine planer om at sætte en mand på Mars. Årene 2005-2015 er afsat til planlægning og udvikling, og så går det løs:
2011-2017: To ubemandede togter til Mars, hvorfra en sonde skal flyve tilbage til Jorden med marsstøv. Flyvetiden til Mars vil være to år.
2015: Beslutningen om en eventuel bemandet rejse til Mars tages.
2020-2025: En permanent base, beboet af robotter, opbygges på Mars, og astronauter sendes muligvis til Månen.
2025-2030: Astronauter sendes til Mars. Flyvetiden til Mars vil være ned til et halvt år.
Noget for noget
For at være med i ESA-samarbejdet skal medlemslandene betale kontingent til den fælles kasse, og det beløb kommer så retur i form af kontrakter på udstyr til missionerne.
I vanlig europæisk stil skal ESA sørge for at dele sol og vind helt lige, når kontrakterne fordeles, så alle lande får det retur, de har betalt ind. Alle er således sikret opgaver, men der er stor forskel på dem - nogle kan klares på rutinen, mens andre kræver banebrydende udviklingsarbejde. Og det er de sidste, der kommer samfundet til gode, i form af ny forskning, konkurrencedygtig ekspertise og afledte ordrer.
Danmark har valgt at bidrage med knap 200 millioner om året til ESA, kun halvt så meget som gennemsnittet, når beløbet sættes i forhold til landenes bruttonationalprodukt.
Hånd i hånd med USA
Ikke nok med at det europæiske program er gigantisk i sig selv - der er lagt op til et omfattende samarbejde med amerikanerne, der også vil sende astronauter til Mars. Det meldte ESA ud på et møde i Planetariet i København i søndags, i erkendelse af, at der nok vil kunne spares nogle penge på at samarbejde.
Amerikanernes Mars-planer er deres første store rumsatsning siden Apollo-programmet i 60'erne og 70'erne. Det er svært at sætte beløb på, men én vurdering lyder på, at en bemandet tur til Mars vil komme til at koste over 6000 milliarder kroner over årene.
