BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

ECCO har foden under eget bord

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. oktober 2005.


Den internationale danske sko-koncern ECCO har opbygget eget SAP-kompetencecenter, der ruller systemer ud hos salgsselskaber og fabrikker verden over.

Da den danske skokoncern ECCO i 1998 tog de første skridt i implementeringen af et nyt ERP-system, var kendskabet til SAP begrænset til de tre bogstaver, navnet består af. I dag har koncernen eget kompetencecenter med 25-30 medarbejdere, der står for udrulningen af SAP i den globale koncern hos salgsselskaber og fabrikker verden over.
- Vi var aldrig i tvivl om, at vi selv skulle stå for implementeringerne. Det var vigtigt for os at sikre, at kompetencerne blev opbygget internt i ECCO, siger ECCO's underdirektør med ansvar for global it, Keld Moestrup, der i 1998 fik muligheden for at håndplukke de rigtige hoveder i koncernen.
Væsentlige kriterier for at blive en del af buketten var, at medarbejderen havde en solid forretningsforståelse samt en god portion kendskab til systemer. Men mest afgørende var det, at de alle var ECCO-folk, hvilket betød, at alle kræfter til kompetencecenteret blev hentet internt i koncernen.
- Forretningen skulle i fokus. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi skulle bruge vores egne folk. Det er ECCO-folk, der kender forretningen bedst, lyder det fra Keld Moestrup fra ECCO, der hentede hjælp hos PA Consulting Group til en forudgående analyse af forretningsprocesserne og havde R5 som implementeringspartner i perioden 1998 til 2001. Siden foråret 2001 har ECCO stort set selv stået for udrulningen i resten af verden.
- I dag henter vi typisk hjælp fra konsulenterne, når vi har behov for specifikke spidskompetencer. Der er jo sket meget på SAP-fronten siden 98, og når vi kigger på nye muligheder, får konsulenterne rollen som en slags "kick-startere" på projektet, forklarer Keld Moestrup, som netop peger på indsigten i de nyeste systemer, hvis han skal nævne en ulempe ved at satse på eget kompetencecenter.
- Vi er ikke hele tiden ude og kigge på nyhederne på markedet - i hvert fald ikke i samme grad som konsulenterne er det. Så vi risikerer at blive lidt for indadvendte, lyder det fra underdirektøren med ansvar for global it hos ECCO, der netop har vedtaget en strategi om i fremtiden at øge fokus på de nyeste tiltag på markedet - og komme ud og snuse til dem, som Moestrup beskriver det.

Fleksibilitet er et kodeord i ECCO's SAP-kompetencecenter - og en af de fordele, der hører med til at have kompetencerne i eget hus. Ifølge Keld Moestrup betyder det, at koncernen hurtigt kan ændre på processerne - uden at skulle hente konsulenthjælp. Og det har været vigtigt for ECCO, der siden SAP-begyndelsen i 1998 er vokset fra at have selskaber i 12 lande til det dobbelte. Og hver gang et nyt system skulle rulles ud, var det ECCO's eget kompentencecenter, der var på banen - til tider med hjælp fra lokale konsulenter fra det pågældende land.
- Selvom vi naturligvis også bliver opfattet som konsulenter, når vi kommer ud i de forskellige lande, så oplever jeg det som en klar fordel, at det er ECCO-folk. Det giver en kortere afstand mentalt, når man arbejder for samme koncern, forklarer Keld Moestrup og tilføjer, at de mange store projekter rundt omkring i verden også er med til at fastholde medarbejderne i kompentencecenteret.
- Hvis vi overlod det til vores egne folk blot at stå for driften og så hyrede konsulenter udefra til de store nye projekter, så ville det simpelthen ikke være muligt at holde på vores folk, siger Keld Moestrup, der har formået at holde på størstedelen af de interne medarbejdere, der i 1998 blev håndplukket til SAP-kompetencecenteret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren